WHAT: Tinka slår 'Last Christmas'
’Tinka’ er den mest streamede julesang hos YouSee Musik nogensinde
Det er officielt jul og med december følger julesange. Allerede i starten af november begyndte danskerne at jagte Tinka-huer, men det er ikke kun toppen af børnenes hoved, den populære nisse indtager.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche deler svær besked
Hos YouSee Musik topper ’Tinka’ hitlisten med så mange afspilninger, at den slår gamle klassikere som 'Last Christmas' og 'All I Want For Christmas Is You' af pinden.
LÆS OGSÅ: “Tinka” blev mobbet: Jeg skilte mig ud
Julekalenderen har seertal så høje som 'X-Factor' og 'Den store bagedyst', og allerede 1. december topper titelsangen hitlisterne og endda med så mange afspilninger, at den kan bryste sig af at være den mest streamede julesang hos YouSee Musik nogensinde. Det er Burhan G både glad og stolt over.
- Det er jo helt vildt! Er virkelig stolt af, at så mange mennesker har taget sangen til sig på den måde. Jeg har selv en håndfuld julesange, som altid kører på repeat, så det gør mig virkelig varm om hjertet, at nogle måske har det sådan med ’Tinka’. Det er en ære at blive spillet så meget ude i de danske stuer. Tusind tak, siger Burhan G i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Tina Lund afslører familieforøgelse
Men selvom ’Tinka’ er afspillet mere end de internationale hit, er ’Last Christmas’ og ’All I Want For Christmas Is You’ også stadig populære blandt danskerne.
Se de mest populære sange hos YouSee Musik lige nu:
- ’Tinka’ – Burhan G og Frida Brygmann
- ’Der’ Noget i December’ – Rasmus Seebach
- ’Lille Store Verden’ – Rasmus Seebach
- ’Kongespil – Tinka og Kongespillet’ af Hjalmer
- ’Last Christmas’ – Wham!
- ’Mistletoe’ – Justin Bieber
- ’Jesus og Josefine’ – Julie og Martin Brygmann
- ’Santa Tell Me’ – Ariana Grande
- ‘All I Want For Christmas Is You’ – Mariah Carey
- ‘Jingle Bell Rock’ – Bobby Helms