(Foto: Peter Hauerbach)
(Foto: Peter Hauerbach)

Julekalender-stjerne er vild influencer

Anna Haarup Munch bevæger sig hjemmevant foran et kamera og vil gerne leve af sine medier.

I en alder af blot syv år begyndte Anna Haarup Munch at klippe små videoer sammen af sit liv. Nu er hun fyldt 17 år og har intet mindre end 50.000 følgere på YouTube og 250.000, der kigger med på TikTok. Hendes store drøm er at få lov til at leve af sin hobby.

LÆS OGSÅ: Amalie afslører: Det skete der, før Mikkel tog børnene

Artiklen fortsætter under videoen med Josephine Højbjerg fra 'Tinka og Sjælens Spejl' ...

– Jeg vil gerne kreere indhold og leve af mine medier. Jeg har en stor platform, og jeg vil gerne bruge den til at være de unges stemme, fortæller Anna. Netop nu er hun aktuel i 'Tinka og Sjælens Spejl' som Astrids nye, seje veninde Juliane, men selvom hun også har medvirket i tv-serierne 'Klassen', 'Julefeber' og 'Akavet', så er det ikke skuespillet, der driver hende.

LÆS OGSÅ: Før og efter: Se ‘Robinson’-deltagernes vilde forvandling

– Jeg har så mange drømme og planer for fremtiden. Jeg vil gerne lave mere skuespil, men min største drøm lige nu er at bruge mine kanaler internationalt, så jeg kan rejse rundt i verden, forklarer Anna, der sammen med sin familie bor i Nordsjælland.

Inden hun for alvor kan rejse ud i verden, skal hun dog lige have færdiggjort gymnasiet, hvor hun nu går i 2.g.

LÆS OGSÅ: Tobias Rahim banket af 18-årig

– Min mor vil rigtig gerne have, at jeg får huen og gør min uddannelse færdig, og det er jeg enig med hende i. Men jeg har fuld opbakning hjemmefra, og det er selvfølgelig også grunden til, at jeg er her, for det kunne ikke lade sig gøre uden mine forældre, slår stjerneskuddet fast.