Tilbage på tv: Helt anderledes

Der er tale om et meget mere krævende program.

Af Rikke Lynge - 30. juli 2022 kl. 8:55

Rasmus Lindbjerg blev kendt, da han for et år siden vandt Jonas Løviks hjerte i ‘Prince Charming’. Forholdet holdt dog ikke, og i dag har Rasmus givet sit hjerte til en anden, men tv-interessen har han ikke sluppet helt, for til efteråret er Rasmus med i et nyt tv-program.

– Jeg kan sige, at det bliver sort, fedt og ret vildt, og at jeg får selskab af en masse andre tv-hoveder, som I også kender, fortæller Rasmus til Realityportalen om det hemmelige program.

LÆS OGSÅ: CHOK! ‘Paradise’-par er gået fra hinanden

Og han fortsætter:

– Dette program er jo helt anderledes fra det, jeg lavede i ‘Prince Charming’, hvor jeg basically hyggede og flirtede mig helt til finalen. I det her program blev jeg enormt fysisk og psykisk presset, men oplevelsen var for vild, og jeg elskede at mærke, hvad det gjorde ved min krop, når den blev behandlet anderledes, end den plejer.

LÆS OGSÅ: Reality-stjerne afslører graviditet

Ifølge Realityportalens oplysninger har flere kendte deltagere fra reality været i Thailand og optage et nyt gaming-program. Noget kunne tyde på, at det også er det program, Rasmus skal medvirke i.

– Det er i hvert fald optaget i østen. Jeg har ingen dato på noget endnu, udover at jeg ved, de sidder og klipper og redigerer derudaf hver dag for at få det klart. Så jeg håber, det er ude i begyndelsen af efteråret, forklarer Rasmus.

LÆS OGSÅ: NUTTEDE BILLEDER: Gustav Salinas er blevet far