Teitur. (Foto: Discovery Networks Denmark.)

Teitur åbner op: Sådan er livet efter fængslet

For mindre end en uge siden blev den tidligere realitystjerne Teitur Skovbo frikendt for voldtægt i landsretten i Odense.

I stedet for voldtægt blev han idømt tre måneder for vold. Dog kunne han forlade retten som en fri mand, da han allerede siddet varetægtsfængslet i fem måneder.

LÆS OGSÅ: Midt i sorgen: Masser af kærlighed til Dennis

Realityportalen har efter afgørelsen forsøgt at få en kommentar fra Teitur, men han er ikke vendt retur.

Dog er den 27-årige realitydeltager aktiv på de sociale medier, og i sit nyeste opslag kan man både læse sig til og se, at han nyder livet uden for fængslets mure.

- Tilbage til hverdagen. Tilbage til det, jeg elsker. Træning, hyggedrikke med venner og kvalitetstid med familien. Hold kæft det har jeg savnet, lyder det fra den tidligere vinder af 'Paradise Hotel', som er begyndt at indhente det forsømte og finde tilbage til hverdagen igen.

- Dejligt at se, at det danske retssystem kan rette op på sine fejl og lade retfærdigheden sejre i sidste ende, fortsætter den voldsdømte realitydeltager.

LÆS OGSÅ: Nu sker det: Bolette og Jaffer tager næste skridt i forholdet

Teksten kommer med en række billeder, der viser, at Teitur er begyndt at finde tilbage til hverdagen igen; først et hvor han poserer med en stor kande øl, dernæst et hvor han træner i fitnesscenteret, og dertil et par stykker i selskab med sine savnede venner og sin familie.

– I er grunden til, at jeg kan gå med hovedet højt. Al den kærlighed betyder mere, end I tror. Jeg elsker jer fucking meget, slutter han.

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-par i chok: Største misligholdt gæld i programmets historie