Interview med Jesper Hemmingsen fra 'Den store bagedyst'.  (Foto: James Thisted)
Interview med Jesper Hemmingsen fra 'Den store bagedyst'. (Foto: James Thisted)

'Den store bagedyst'-Jesper: Gå aldrig ned på udstyr

Jesper fra 'Bagedysten' mangler bestemt ikke bageudstyr - faktisk har han et helt værelse fyldt med det.

Hjemme hos Jesper Hemmingsen fra 'Den store bagedyst' på Amager er der fyldt med alverdens forme, figurer, maskiner og dimser.

- Jeg har samlet det her, for så ved jeg, hvor det hele er, forklarer Jesper og dykker ned i en af de propfulde opbevaringsbokse, og kommer op med en aflang lille metalform.

– Den har min far lavet. Jeg kunne ikke finde sådan en i butikkerne, og så satte jeg ham på opgaven, fortæller den 31-årige deltager, der brugte formen i første program til at sikre sig, at hans seks eclairs blev nøjagtig ens.

– Det er nok lidt nørdet og har grebet om sig. Der går ikke en måned uden, at jeg får købt et eller andet nyt. Noget af det skal også skiftes ud på grund af slitage. Men jeg har ikke noget, jeg ikke bruger, forsikrer han og fremviser en røgpistol og en kirsebærudstener.

LÆS OGSÅ: Jette vil gøre karriere ud af ’Bagedysten’

LÆS OGSÅ: Louise satte rekord i ‘Bagedysten: En blandet oplevelse

Drømmer om børn

For tiden har bageudstyret fået lov til at bo i et ekstra værelse i lejligheden indtil det store ønske om at få børn med sin 27-årige kone Malene forhåbentlig går i opfyldelse.

– Vi er i fertilitetsbehandling på tredje år. Det er megahårdt. Det er fordi, jeg har sådan en autoimmun sygdom, som svarer lidt til at have sukkersyge, hvor kroppen simpelthen arbejder imod, fortæller Jesper ærligt og fortsætter:

- Det er bare et spørgsmål om tid. Vi er stadig optimister. Heldigvis er vi kommet tidligt i gang, så vi har mange år endnu til at forsøge.

Indtil det lykkes, har parret deres halvandet år gamle beagle Mandfred at kaste deres kærlighed på.

– Han får nok lidt mere opmærksomhed end en gennemsnitshund, indrømmer Jesper.

Se billeder af Sune og hans hjem øverst i galleriet.

Artiklen er oprindeligt bragt i HER&NU.

LÆS OGSÅ: DR-værter raser over ‘Bagedysten’: Gunnar var for meget mand

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst’-Luna: Jeg skal ikke leve af at bage

 Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.