Stor forvirring: Er Camilla og Lasses hund død af snus?

For seks uger siden fik Camilla og Lasse et tredje familiemedlem. Hunden Fuego. Men et opslag i Camillas story har bragt stor usikkerhed omkring hundens velbefindende.

Camilla Storm og Lasse Winther udtrykte fornyelig en bekymring over at gå tur med deres hund Fuego, som de fik for 6 uger siden. Omkring deres bolig flyder det nemlig med smadrede flasker og skrald, og desværre var deres bekymring helt berettiget.

LÆS OGSÅ: Reality-babe fanget i ferieparadis

I sin story på Instagram delte Camilla tidligere i dag et opslag. I opslaget stod, at en hund i weekenden var død af forgiftning.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: ‘X Factor’-Mads til DM i Fortnite-dans

Det var dog hverken smadrede flasker eller 'normalt' skrald, der var problemet. Hunden døde ifølge lægen af nikotinforgiftning efter at have indtaget snus.

LÆS OGSÅ: TV 2-vært udsat for pengeafpresning: Dybt krænkende

Camillas story bragte stor forvirring. Flere følgere inklusiv redaktionen hos Realityportalen troede, at parrets hund Fuego var gået bort.

- Søde jer! Min forrige story er ikke mit opslag. Ej heller et opslag om vores hund. Det er et opslag, som jeg så på Facebook, som jeg selvfølgelig synes var værd at dele, så nogen forhåbentligt tager det til sig, slog Camilla fast efterfølgende.

Camilla og Lasses hund Fuego lever altså stadig i bedste velgående.