'Robinson'-vinder overrasket: Det var nemt
Katrine er den 9. kvinde, der vinder 'Robinson', og vejen dertil har været ligetil.
Katrine Ørskov Hedeman blev dette års vinder af 'Robinson Ekspeditionen' 2021 efter en tur på planken med Martin Mortensen og Jesper Warburg Larsen, og det skulle vise sig at blive en nem kamp.
- Da de fjernede det sidste stykke, tænkte jeg, her kan jeg godt stå, men gutterne røg sgu ret hurtigt ned. Jeg var ikke særlig presset, da jeg stod på planken. Jeg fandt et sømhul, jeg kunne holde øje med. Jeg kunne ikke se Jesper, men jeg kunne mærke, han lavede en masse mærkelige ting bag mig, når vinden kom, og så kunne jeg se, at Mortensen havde krampe i sit baglår, da han stod foran mig, fortæller Katrine til HER&NU efter sejren.
LÆS OGSÅ: Efter hjemkomsten: 'Robinson'-Oliver gik på knæ
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Katrine taler om 'Robinson'.
LÆS OGSÅ: TV-kendis blev tilbudt fastansættelse for Sex
Generelt har Katrines ekspedition været lige efter bogen, og på det taktiske plan har hun spillet sine kort godt.
- På det taktiske er jeg overrasket over, hvor nemt det har været. Der er ingen, der har prøvet at splitte os og gå imod os, de har egentlig bare gerne ville spille sammen med os, fortæller Katrine, der er lidt forundret over, at ingen har haft lyst til at splitte deres stærke gruppe.
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-deltagere afslører: Er blevet kage-kammerater
Det har dog ikke kun været en dans på roser for Katrine.
- Sulten var forfærdelig. Sulten var klart det værste, fortæller Katrine, der fra starten valgte at stole på de mennesker, hun godt kunne lide, og det viste sig at være en god taktik.
Alt kan dog ikke være taktisk, og gennem hele ekspeditionen har Katrine vist sit værd fysisk i duellerne, hvilket hun også mestrede i aftenens afsnit og dermed kunne stå med trofæet til sidst.
LÆS OGSÅ: Karsten Ree frygter for synet: Jeg er næsten blind
Præmie til søster
Som Katrine siger i programmet, så skal en del af pengene skal gå til en hest til sin søster, Rikke. Katrine har derfor også sin søster med til finalefest med hele 'Robinson'-holdet her til aften, så hun kan få søsters reaktion, når hun vinder.
- Jeg tror, hun bliver mega rørt. Jeg tror, hun synes, det er det fedeste. Det er en hest, hun drømmer om. Min søster er handicaprytter, og hendes hest blev aflivet tilbage i december sidste år. Det tog enormt meget glæde fra hende. Så det skal være en god hest, som hun kan have med til stævner, men den skal også være rolig, fortæller Katrine, hvis søster har handicappet Cerebral parese, da hun er født tre måneder for tidligt og ikke fik ilt nok til hjernen.
Artiklen fortsætter under billedet af Katrine, søster Rikke og Mor Helle.
LÆS OGSÅ: Elias forlod kærlighedstesten i tårer: Sådan går det i dag
- Man kan ikke som sådan se på hende, hun er handicappet, og da jeg kom hjem fra 'Robinson', løb jeg et halvmarathon med hende, da hun havde trænet op til det, mens jeg havde været væk, så hun er benhård, fortæller Katrine og uddyber:
- Man kan se, at hun går lidt på tær, så det ligner måske, hendes muskler er lidt for korte, men ellers er hun ikke ramt. Hun er også ved at uddanne sig som køkkensælger, fortæller Katrine stolt om sin lillesøster.
LÆS OGSÅ: Jakob Kjeldbjerg om ‘Robinson’: Jeg skammer mig
Overvåger familien
Nu fik Katrine sin søster med til finalen, men hun er mindst lige så spændt på at se, hvordan resten af familien reagerer, så det har hun klaret med et kamera.
- Vi har normalt set 'Robinson' sammen hver mandag aften med dem, der hører til, så de har siddet derhjemme og set alt det her, og de har ingen idé om, at jeg vinder, da jeg har sagt, jeg ryger ud. Så det bliver en kæmpe overraskelse for dem, fortæller Katrine, der i dag har været ude og hente et webcam, så hun kan filme familie og venner i smug.
- Jeg er nødt se deres reaktion, fortæller Katrine.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Peters svære tid: Var ved at miste det hele
Drømmer om et landsted
Det er ikke alle 500.000 kroner, der skal gå til hest, der bliver også mulighed for at skabe nogle drømme selv, og dem har Katrine bestemt.
- Jeg har en drøm om at bo med familien på et landsted, og det er jeg godt klar over, jeg ikke kan købe og slet ikke på Sjælland, men måske kan det være opstart til en grund i nærheden af Roskilde. Så det kan nogle af pengene gå til, fortæller Katrine.
LÆS OGSÅ: UHHH! Vild 'Robinson'-tatovering afsløres
Katrine drømmer om at bo med sin kæreste i den ene længe og så have sine forældre i en anden længe.
- Jeg har altid været i den her hesteverden, og det er bare noget, man har sammen som familie, og hvis vi kan få et sted, hvor vi kan være fælles om det, så man også kan rejse, vil det være fedt, fortæller Katrine.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Martin bryder sammen