'Robinson'-deltager har sagt jobbet op: Det skal jeg nu
Mie Fitness har sagt sit fuldtidsarbejde op for at bruge alt sin tid et andet sted.
Der er ingen tvivl om, at den 34-årige 'Robinson'-deltager Mie Fitness har mange ambitioner, når det gælder sit karriereliv, hvor hun ønsker at hjælpe andre.
LÆS OGSÅ: Fie Laursen om nyt kapitel: Jeg har bare grædt
Indtil nu har hun brugt det meste af sin tid på at være misbrugsassistent på en døgnbehandling, men når februar er omme, skal de timer lægges et andet sted.
- Jeg har sagt mit arbejde op, så jeg kan fokusere og arbejde fuldtid som personlig træner og onlinecoach, afslører Mie til 'Paradise'-finalefesten, hvor hun og flere andre realitypersonligheder var samlet for at fejre Methea og Freja, som delte de 500.000 kroner.
LÆS OGSÅ: Jes Dorph afslører: Vender tilbage som tv-vært
Et sundt valg
Mie lægger ikke skjul på, at hun har været glad for sit job som misbrugsassistent, men det blev for stor en mundfuld både at være misbrugsassistent og onlinecoach.
- Mit firma med onlinecoaching er blomstret efter 'Robinson'. Jeg vil kalde det en succesfuld forretning, forklarer Mie og fortsætter:
- Jeg har det sidste stykke tid arbejdet 14-16 timer dagligt, og det er rigtig fint, når man har målet for øje. Men der er ikke længere plads til 37 timer ved siden af min egen virksomhed. Det handler om balance og om mit helbred, forklarer Mie.
LÆS OGSÅ: Amalie til premiere med datteren: Undgår pressens spørgsmål
En drøm er gået i opfyldelse
At gå fuldtid som personlig træner og onlinecoach har også længe været en drøm for den 34-årige 'Robinson'-deltager.
- Jeg er enorm taknemmelig for at få lov at hjælpe alle de dejlige damer, som er i forløb i Team MieFitness. Det er som en drøm, der er gået i opfyldelse, at få lov til at sprede et budskab omkring sundhed til de skønne kvinder og ikke mindst deres familier.