Røvrendt af Michelle: Hun var jo også bare en marionetdukke
Martin "MK" blev sur på Michelle i 'Hjem til gården', i dag forstår han godt hendes valg.
Martin "MK", 47, kunne ikke vinde over den halvt så gamle deltager Mikkel i styrke i aftenens afsnit af 'Hjem til gården', og han måtte derfor forlade programmet. Han er dog langt fra tilfreds med måden, han endte i duel på.
Den unge Michelle, der i ugen var storbonde, havde forinden sit valg om førstekæmper taget en snak med MK om, hvorvidt han ville melde sig selv, og dermed tage Mikkel med i kampen. Den tillid var MK glad for, men da han ikke ville melde sig frivilligt til kamp, og Michelle alligevel pegede på ham, blev han sur.
LÆS OGSÅ: Solveig afslører næste step efter 'X Factor'-sejr
- Jeg blev sur og skuffet. Jeg har i 20 dage siddet og malket med Michelle hver eneste dag morgen og aften, og vi har snakket supergodt sammen. Og det er jo for fanden forventeligt, det var bare mig, der ikke så det komme, men der gik taktik i den. Michelle var også bare en marionetdukke, for der er ingen tvivl om, at det var Simon, der stod bag plottet, hun hjalp bare med at få det ud i verden, fortæller MK til HER&NU og fortsætter:
- Jeg er hverken sur eller fornærmet på Michelle i dag, jeg kan da godt se, at hun bare gjorde, hvad der var hendes mulighed for at komme videre. Jeg så det bare ikke komme.
LÆS OGSÅ: Her er de nominerede til ZULU Awards
LÆS OGSÅ: CHOK: Bubber opereret for kræft
MK havde gjort det klart for alle fra starten af, at han ikke gad være en del af et taktisk spil, og derfor irriterede det ham endnu mere, at Michelle gav ham et valg. Derfor valgte han at sige det højt ved middagsbordet foran alle.
- Jeg havde meldt klart ud, at jeg ikke gad være en del af det taktiske spil, og alligevel skal jeg tage stilling til noget taktisk, som jeg alligevel ikke havde indflydelse på. Planen var lagt. Jeg sagde det selvfølgelig højt, fordi jeg var sur på Michelle på det tidspunkt, og hun skulle satme ikke slippe afsted med sådan en genistreg uden selv at føle sig truet. Det gjorde jo, at Michelle ikke længere var til at stole på, forklarer MK, der i dag godt kan se, at det var Simon, der flyttede Michelle rundt, hvor han ønskede det.
- Han har spillet et godt spil, og jeg har ikke set det. Jeg kan ikke andet end tage hatten af for dem, der har spillet til deres fordel, det er bare mig, der har været dum, slutter Martin "MK".
LÆS OGSÅ: Sarah Bro faldt i søvn under tortur-øvelse: Jeg var dødsens bange