Vinder af ‘Hjem til gården’: Det skal de 500.000 bruges på
Planen var at bestige et bjerg, men nu er der lagt andre planer for pengepræmien.
Simon Rasmussen, 29, vandt søndagens finale af 'Hjem til gården' på TV 2, hvor han var oppe imod Hanne, men den overlegne tømrer gav ikke Hanne et ben til jorden i finalen, hvor han vandt en sikker sejr og de 500.000 kroner.
Inden programmet havde Simon aftalt med sin far Flemming, at hvis han vandt, så skulle de bestige et bjerg sammen, men den plan bliver alligevel ikke til noget. Der er derimod langt nye planer for præmien.
- Det er lidt omstændigt at bestige et bjerg - både på grund af corona, og så bliver det nok for stor en mundfuld for min far, så vi skal noget andet, fortæller Simon til HER&NU.
LÆS OGSÅ: WOW! STORT vægttab: Kan du kende denne 'Hjem til gården'-deltager?
Simon har dog stadig en drøm om at bestige et bjerg, men det bliver nok ikke med sin far. I stedet skal de på fodboldferie sammen.
- Jeg holder rigtig meget med Manchester United, men dem har jeg set et par gange, så jeg tror måske, vi skal en tur til Portugal for at se Benfica, afslører Simon, der også deler ud af præmien til sin lillesøster Sofie og mor Pia.
- Jeg har lovet min søster, at vi skal flyve luftballon, så det skal vi, og så vil jeg invitere min mor på forlænget weekend til en storby, fortæller Simon
LÆS OGSÅ: Efter amok-opførsel til Zulu Awards: Nu svarer Blachman tilbage
Starter selvstændigt
Simon er uddannet tømrer, hvilket han også fik stor gavn af inde på gården, og med en pengepræmie på 500.000 kroner er drømmen at starte selvstændigt.
- Det kommer jeg til at bruge ret mange penge på. Jeg har sagt mit job op for et stykke tid siden og starter selvstændigt fra 1. juli, fortæller Simon, som efterfølgende skal arbejde under virksomhedsnavnet 'Borch Byg'. Borch er Simons mellemnavn.
LÆS OGSÅ: Besvimede i 'Hjem til gården': Ikke alt blev vist på tv
- Til at starte med er det bare mig, og så må vi se, hvor det bærer hen, fortæller Simon, som er overrasket over, at han ikke kom i duel noget tidligere, da han som tømrer har nogle fordele i programmet, som de andre deltagere ikke har.
- Jeg har spillet spillet taktisk, som man kan se på tv, og jeg har været med til at pege det i min retning, men dermed ikke sagt, at de andre ikke har kunne vælge mig. Men Daniel og jeg var gode til at få peget spillet i vores retning, fortæller Simon, der stadig taler med flere af deltagerne heriblandt Mette, Michelle og Daniel.
LÆS OGSÅ: ØV: Elsket program lukker og slukker