Populært reality-program er tilbage
I aften vender et velkendt program tilbage.
Det populære bolig-program 'Boligkøb i blinde' er i dag tilbage på TV3. Det er igen Camilla Ottesen, der som vært styrer de blinde købere igennem huskøbet, hvor de ingen anelse har om, hvad der bliver købt.
De modige deltagere får lov at stille tre krav til købet, men alt andet er ude af deres hænder, og det kan både briste og bære, når tv-programmets eksperter skal købe, ombygge og indrette de medvirkendes hus eller lejlighed.
LÆS OGSÅ: Camilla Ottesen overvandt frygten: Jeg var så bange
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Lene Beier fortæller om sit nye program.
LÆS OGSÅ: Oprevet 'Luksusfælden'-deltager: De er nogle røvhuller
I aftenens afsnit er det parret Jonas og Louise, der lægger deres penge i eksperternes hænder, og de er ikke ligefrem begejstret, da de ser, hvad de har købt, da de faktisk tidligere i deres købeproces har valgt huset fra.
- Det er en helt vildt underlig følelse at sidde med, at vi faktisk pludselig ejer et hus, som vi har valgt fra for måske et år side. Man får nok lidt lyst til at sige, at vi trækker i land, fortæller Louise i aftenens afsnit.
LÆS OGSÅ: TV3 afslører ny omgang 'Paradise': Ikke som det plejer
Parret ved godt fra tidligere afsnit, at de ville se et hus, som ikke er den stil, de drømmer om, men én ting overrasker dem.
- Jeg havde ikke forventet at komme ud i et hus, hvor rummene ikke kan blive større, det kan de jo ikke lave noget ved. Der er rigtig mange ting, der fylder i mit hoved. Der er kun to rum på overetagen. Med små børn er det bare ikke optimalt. Vores krav om tre værelser er i princippet opfyldt, men jeg synes overhovedet ikke, det er et sted, som eksperterne med god samvittighed kan sende vores børn ned, fortæller Louise.
LÆS OGSÅ: WHAT: Casper Berthelsen klar til ny sæson af 'Bachelor'