Mille fulgte 'bagedyst'-traditionen: Det var virkeligt klamt
Vinderen af 'Den Store Juniorbagedyst' trodsede stanken og hoppede i slotssøen
Omgivet af familie, venner, 'bagedyst'-deltagere og dommere modtog Mille Høgsbjerg Bækkegaard Jensen fra Sunds ved Herning det flotte vindertrofæ i anledning af sejren i 'Den Store Juniorbagedyst' afviklet i teltet på Clausholm Slot ved Randers. Det kunne seerne opleve i aftenens finaleafsnit, hvor efterspillet blev en våd omgang for den 15-årige skoleelev.
LÆS OGSÅ: Tina Müller viser babybulen frem: 58,2% færdigbagt
Artiklen fortsætter under videoen af 'Bagedyst'-vinder Tobias Hamann, der synger sin bagesang.
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-vinder: Træt af folks spørgsmål
Artiklen fortsætter under billedet
LÆS OGSÅ: SE DEM HER: Juniorbagedyst-deltagerne på Instagram
- Jeg er megastolt, glad og lykkelig, sagde hun først og spadserede på opfordring af de øvrige deltagere frivilligt hen til slotssøen, hvor det stillestående og snavsede vand sendte hende en fæl stank i møde. Men det afholdt ikke vinderen fra at springe i, som det har været tradition blandt 'bagedyst'-vindere de seneste sæsoner.
Artiklen fortsætter under billedet
LÆS OGSÅ: Mystik om nyt reality-program i junglen
- Det var virkelig klamt, fordi søen lugtede ulækkert. Men fuck det, tænkte jeg, siger den 15-årige skoleelev til HER&NU oven på den iskolde oplevelse i det våde element med rådden vegetation.
- Jeg var så megaglad, at det ikke betød noget, og så skiftede jeg til bukser og t-shirt bagefter, fortæller hun videre om efterspillet.
- Det var kæmpestort og surrealistisk. Til sidste sekund, troede jeg, at en af de andre skulle vinde. Det kunne ikke passe, det blev mig, forklarer hun ovenpå den overraskende sejr i seerhittet.
LÆS OGSÅ: UHH! Se Linses fyr fra Tinder
Artiklen fortsætter under billedet
Siden oktober 2021 har Mille formået at holde på sin store hemmelighed trods mange nysgerrige spørgsmål under afviklingen af de ti afsnit.
- Mange har spurgt undervejs, og jeg har mange gange sagt, ’jeg må ikke sige noget’. Trofæet står på kommoden i mit værelse, så jeg altid kan blive mindet om, at jeg er god nok, siger hun, der i sommerferien både skal til Norge, Kroatien og være i sommerhus i Danmark.
LÆS OGSÅ: Amalie i sammenstød med 'Bagedyst'-Tobias