Kunne du kende Peter fra L'EASY i 'Løvens hule'?

SockiSocki-Nikolaj er ikke kun kendt fra 'Løvens hule', men også fra L'EASY-reklamerne.

I aftes var de to iværksættere David og Nikolaj fra strømpevirksomheden med det særprægede navn - SockiSocki - inde i 'Løvens hule'.

LÆS OGSÅ: Janni Ree opløst i tårer: Livet er sårbart

Men som løven Jacob Risgaard bemærkede, så har man måske set Nikolaj på skærmen før - nemlig i L'EASY-reklamerne, hvor han har rollen som Peter.

– Jeg er tilknyttet et modelbureau og har lavet mange reklamer. For otte år siden ringede de og spurgte, om jeg ville være den nye Peter fra L'EASY. Vi har været flere om det, skal siges jo. Jeg tror, jeg er nummer fire-fem i rækken, siger Nikolaj med et grin.

Nikolaj har gennem de sidste otte været manden bag Peter fra L'EASY (Foto: L'EASY & SockiSocki)

LÆS OGSÅ: Efter 'Løvens Hule': Er flyttet ind hos Jesper Buch

Ved siden af arbejdet som selvstændig, så arbejder Nikolaj nemlig også lejlighedsvist som model. Det har han gjort siden, han var studerende, og han føler, at det giver ham og dermed SockiSocki noget at se, hvordan produktbilleder tages, ligesom han også af den led kommer i kontakt med folk fra relevante brancher som markedsføring og tøjbranchen.

LÆS OGSÅ: Så du det? Amalie Szigethys gamle virksomhed i 'Løvens hule'

Og et af de mere faste modeljobs er altså rollen som Peter fra L'EASY.

– Det var rimeligt godt genkendt af Jacob, men jeg går ud fra, at han ser ret mange realityshows, der er ret mange reklamer fra L'EASY, så det må være derfor, griner Nikolaj med et glimt i øjet.

LÆS OGSÅ: Kolbøtten fra 'Løvens hule': Min virksomhed kostede mig ægteskabet

Masser af "sokcces"

David og Nikolaj fra SockiSocki måtte som bekendt forlade 'Løvens hule'-studiet uden en investering. Men det er bestemt ikke gået den forkerte vej siden for de to selvbetitlede drengerøve fra Randers.

– Vi går nogle gange og joker lidt med, at det var godt, vi ikke fik en aftale i 'Løvens hule', for så havde de da fået det billigt, griner Nikolaj.

Jacob Risgaard var begejstret for sine Socki-Socki-sokker, men hverken han eller de andre løver endte med at investere i virksomheden, som de ikke mente var ambitiøs nok (Foto: Per Arnesen/DR)

LÆS OGSÅ: TV 2 udskyder sæsonen: Fredag er der ingen 'X Factor'

Selvom Nikolaj og Davids virksomhed kun er to år gammel, så har de nemlig så småt fået åbnet op for det udenlandske marked, som de netop også bad om løvernes hjælp til.

– Da vi var i 'Løvens hule', var vi kun i Danmark. Men nu er vi faktisk ved gøre klar til at åbne op i 12 lande mere i Europa, fortæller Nikolaj om sin virksomhed med strømperne, der kan knappes sammen, så de ikke bliver væk fra hinanden i vaskemaskinen.

TAG QUIZZEN: Den store 'Løvens hule'-quiz

Ikke mindst har iværksætterduoen fået endnu en mand med på idéen. Manden er amerikaner og har tidligere selv forsøgt sig med samme koncept, som Nikolaj og David nu forsøger sig med. De fik fat på ham for at købe hans gamle reklamevideoer, men endte med meget mere.

– Så vi er ved at stifte en virksomhed i Los Angeles med ham, han virker som en rigtig cool fyr, og han har patentet i hele Nordamerika på knappen, jubler Nikolaj, der glæder sig til fremtiden for SockiSocki.