Hvem dansede bedst i aftenens første liveudsendelse af 'Den vildeste danser'?

Aftenen er skudt igang med et bragt - alle danserne fra 'Den vildeste danser' har nu danset, og det er op til seerne, hvem der går direkte videre. Men hvem klarede sig bedst? Stem i artiklen.

De ni deltagere og dansegrupper har netop danset sig igennem første liveshow i 'Den vildeste danser', og det er nu op til seerne at afgøre, hvem af de ni, der skal i farezonen. Alle seere har hver ni sms-stemmer, som kan fordeles på én eller flere af danserne.

Du stemmer på din favorit nederst i artiklen.

På Team Silas gav danserne Paul James Rooney, Olivia og Stephan alt, hvad de havde, i håb om at blive stemt direkte videre i konkurrencen.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Sonny fra ’Den vildeste danser’ lever drømmen i USA

Paul James Rooney danser ballet og moderne dans. Han er 35 år gammel og kommer oprindeligt fra England. Paul James har danset ballet hele sit liv, og for ti år siden flyttede han til København for at arbejde som danser og koreograf. Han har både arbejdet for Tivoli Balletteater og Det Ny Teater. Til sin audition fik han Silas’ billet direkte til liveshows.

Paul James Rooney (Foto: Per Arnesen/TV 2)

LÆS OGSÅ: Mille Gori fra ‘Den vildeste danser': Jeg bliver aldrig voksen

Olivia danser moderne dans/contemporary/hiphop. Hun er 11 år og bor i Viborg med sin mor, far og to yngre brødre. Olivia elsker at danse og har gjort det hele sit liv. Hun startede med at danse ballet, men syntes, tempoet var for lavt. Derfor danser hun i dag både disco, hiphop og moderne dans.

Olivia. (Foto: Per Arnesen/TV 2)

Stephan danser standard/latin. Han er 14 år gammel og kommer fra Aarhus. Til audition dansede han standard/latin uden partner. Han elsker at danse – og det, at han kort forinden havde mistet sin dansepartner, holder ham ikke tilbage. Han danser mange timer hver eneste dag – og cykler 44 kilometer for at komme til træning.

Stephan. (Foto: Per Arnesen/TV 2)

LÆS OGSÅ: Derfor medvirker Geggo i ‘Fangerne på fortet’ trods vilde dyr i fangeskab

på Team Mille har danserne fra ShineCrew, Carl-Emil og Laura samt Simon gjort deres ypperste for at få en plads videre i showet.

ShineCrew består af 15 piger i alderen 12 til 17 år, der danser hiphop. Gruppen er sammensat af talentfulde piger, der er nøje udvalgt blandt danserne på Shine Dance Company i Valby. ShineCrews sammenhold er stærkt, og de er benhårde, når det kommer til konkurrencementalitet. De har deltaget i nationale og internationale dansekonkurrencer. Til audition fik de Milles billet direkte til liveshows.

ShineCrew. Per Arnesen/TV 2

LÆS OGSÅ: Coster-Waldau: Jeg skal være med i 'Vild med dans'

Carl-Emil og Laura danser hiphop. De er 17 år gamle og går begge i gymnasiet i Risskov lidt nord for Aarhus. De er bedste venner, de har begge danset mange forskellige dansestile gennem deres barndom, og i dag er de sammen blevet til en hiphop-duo. De har hverken deltaget i store konkurrencer sammen eller er professionelle, men gennem dans er de dygtige til at fortælle en historie.

Carl-Emil og Laura. (Foto: Per Arnesen/TV 2)

Simon danser moderne dans. Han er 25 år gammel og uddannet moderne danser fra Balletakadamiet i Stockholm i Sverige. Han er ofte meget eksperimenterende og improviserende, når han står på en scene. Simon er lige flyttet tilbage til Danmark efter seks år som danser i London, og nu vil han slå igennem i Danmark.

Simon. (Foto: Per Arnesen/TV 2)

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne: Jeg kom op at slås med min mand

På Team Sonny har RobotBoys, Champions League Family og Twenty gjort alt for at få en plads videre i konkurrencen med mulighed for at vinde titlen som 'Den vildeste danser', 100.000 kroner og en optræden i 'Vild med dans'.

RobotBoys består af Jeppe og Nick på 30 og 32 år fra København. For 12 år siden vandt Jeppe og Nick den første sæson af ’Talent’ på DR. Siden har de turneret rundt i hele verden og levet af at danse. Nu drømmer de om at vinde ’Den vildeste danser’. RobotBoys fik Sonnys billet direkte til liveshows.

RobotBoys. (Foto: Per Arnesen/TV 2)

Champions League Family består af seks hiphop-dansere fra hele landet. De har danset sammen de sidste fem år. Aldersspændet i gruppen går fra 19 år til 34 år, og de danser ikke kun sammen – de er også hinandens bedste venner. Drengene kan ud over hiphop byde ind med en bred vifte af forskellige dansegenrer.

Champions League Family. (Foto: Per Arnesen/TV 2)

LÆS OGSÅ: Kendt fra reality: Genkender du samba-Ida fra ‘Den vildeste danser’?

Twenty kommer fra Varde og består af 17 piger i alderen 16 til 22 år. De danser moderne dans og elsker at fortælle historier gennem dansen. Til deres audition imponerede de både publikum og dansekaptajner med deres meget rørende fortælling om mobning. Deres koreograf, Caroline Sander, har tidligere danset på Sonnys danseskole i Los Angeles.

Twenty. (Foto: Per Arnesen/TV 2)

Om lidt bliver det afgjort, hvem af de ni dansere/grupper, der skal i farezonen, og dermed også hvilken dansekaptajn, der kommer til at afgøre, hvem der ryger hjem efter første liveshow. Inden da kan du her give din stemme tilkende på den danser/gruppe, som du bedst kunne lide i aften.

LÆS OGSÅ: Rejser fra familien: Nu springer TV 2-stjerne ud i reality

Du stemmer her: