Coster-Waldau: Jeg skal være med i 'Vild med dans'

HER&NU kan nu afsløre, at den er god nok, Nukâka Coster-Waldau har sagt ja til 'Vild med dans'.

Allerede for to uger siden kunne HER&NU afsløre, at Nukâka Coster-Waldau har sagt ja til 'Vild med dans'. Og nu kan den 49-årige skuespiller så bekræfte, at det er korrekt.

- Ja, det er skørt og nervepirrende, siger skuespilleren om at hun nu skal lære at danse og ud på Danmarks største dansegulv og vise, hvad hun kan.

- Det er ikke første gang, de har spurgt. Jeg har fået tilbuddet nogle gange. Der har jeg enten ikke været mentalt klar eller lavet nogle andre ting på det tidspunkt. Men nu er jeg en voksen kvinde og livet må også gerne være sjovt. Jeg synes, man skal skubbe til sine egne grænser og ikke kun tænke, "det kan jeg ikke finde ud af", fortæller hun og uddyber.

LÆS OGSÅ: UH! Nye afsløringer om 'Vild med dans'

- Vi mennesker har det med at begrænse os selv i et selvbillede, der måske ikke helt holder vand. Jeg ser f.eks. mig selv som mega uelegant og klodset. Men måske min dansepartner findet det frem i mig, der skal til, siger Nukâka, der sidste år fulgte "Vild med dans" på tæt hold, fordi hendes nære ven Jakob Fauerby deltog.

Sammen med Silas Holst skrev Fauerby tv-historie, da de som første mandlige par deltog i - og vandt - 'Vild med dans'.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne: Jeg kom op at slås med min mand

- Jakob er en af mine nærmeste venner. Jeg så hans glæde ved at være modig og udfordre sig selv. På den måde er jeg også nysgerrig. Jeg ringede da også til ham og spurgte, "hvad gør jeg?" Så sagde han "selvfølgelig skal du kun sige ja, hvis vi virkelig gerne vil det, og hvis du vil, så se det som et højskoleopkold, hvor du lærer noget nyt". Så det gør jeg. Jeg er et meget social menneske og jeg elsker kreativitet. Det bliver meget hårdt arbejde, det ved jeg godt. Jeg er nok ikke i den form, jeg har været, men det kommer jeg måske, når vi går i gang med at træne, lyder det fra en glad Nukâka til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Derfor medvirker Geggo i ‘Fangerne på fortet’ trods vilde dyr i fangeskab

Jakob Fauerby sammen med Nukâka og Safina Coster-Waldau. (Foto: Henrik R. Petersen)
Jakob Fauerby sammen med Nukâka og Safina Coster-Waldau. (Foto: Henrik R. Petersen)

TV 2 præsenterer først alle de 12 par ved et pressemøde i 'Vild med dans'-studiet på tirsdag, men allerede i slutningen af denne uge skal Coster-Waldau møde sin partner. Da HER&NU for to uger siden afslørede hende som deltager, var en af oplysningerne også, at hun ligesom Jakob Fauerby skal danse med Silas Holst. Det har dog ikke været en let kabale at få til at gå op for TV 2.

LÆS OGSÅ: Ærlige Janni: Det er anderledes at blive mormor end farmor

Danseren, der sidste år gjorde comeback efter fem års fravær, har TV 2 været nødt til at købe fri fra tre fredage i musicalen "Dirty Dancing", hvor han spiller hovedrollen. Noget der har skuffet en del publikum, der havde købt billetter for netop at se ham i opsætningen i Musikhuset i Aarhus.

Tidligere har HER&NU også afsløret at sangeren Wafande Zahor, 37, skal medvirke i showet, der får premiere fredag den 2. oktober kl. 20.00. Derudover deltager også radio- og tv-værten Sara Bro, skuespilleren Merete Mærkedal, sangeren Hilda Heick, skuespilleren Albert Rosin Hansen, DJ'en Morten Olsen, skuespilleren Janus Nabil Bakrawi, modebloggeren Emili Sindlev, biolog Vicky Knudsen, tv-vært Kristian Bach og den tidligere håndboldspiller Lars Krogh Jeppesen.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne i tvivl om 'Fangerne på fortet': Tænkte i ugevis

LÆS OGSÅ: Er nydanserne kendte nok? Sarah Grünewald svarer på kritik