Populær reality-babe gør comeback efter ti år

Stine Kronborg, der både er kendt som tv- og radiovært, backup-sanger, danser, stripper, bodybuilder og for diverse tv-programmer er tilbage på "scenen".

Stine Kronborg har de seneste år levet i stilhed i Nakskov sammen med sønnen Leo Columbus, som hun er alenemor til på fuldtid. Stine har bosat sig i sin afdøde fars lejlighed og har åbnet en café, som hun har passet, siden Leo var helt lille, men nu er det på tide at komme tilbage som performer, som hun selv omtaler sit nye job som radiovært på Radio Sydhavsøerne.

- Selvfølgelig er jeg glad for min mortilværelse, og det jeg nu har opbygget, men jeg savner da lidt ”scenen” på en eller anden måde, og det her bliver så uden at tage make-up på og gøre sig klar. Så jeg kommer til at performe, uden man kan se mig. Jeg har jo hele mit liv været en performer, så det er rart, at jeg får lov at holde fast i hende, for det er jo en stor del af mig at underholde.

Stine Kronborg i sit nye studie (Foto: privat)
Stine Kronborg i sit nye studie (Foto: privat)

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg fylder 40 år: For træt til fest

Stine har løbende modtaget tilbud fra Radio Sydhavsøerne, men der passede det ikke ind i hendes liv med et lille barn.

- Der havde jeg Leo hjemme, så der kunne jeg slet ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, så jeg takkede nej og spurgte, om vi kunne holde den lidt hen, til Leo var begyndt i børnehave, og det er nu, fortæller Stine til Realityportalen.

Stine fortæller, at hun glæder sig herre meget til det nye job, mest fordi hun jo har lavet radio før på The Voice, hvilket er et af hendes absolut yndlingsjob.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg afslører: Her er Leos far

Vil dele ud af sit liv

Stine skal i hendes nye rolle som radiovært præsentere musik, som hun også gjorde på The Voice, hvor hun eksempelvis havde programmet Count Down Listen.

- Jeg kommer til at præsentere musik, men det bliver med anekdoter fra mine mange oplevelser i mit liv. Der kommer i hvert fald til at være Stine Kronborg historier, hvor jeg også vil dele ud af mig selv.

LÆS OGSÅ: HAHA: Hør paradisoernes ansøgninger til 'Paradise'

Stine vil sende radio en time i hverdagene, men projektet er stadig ved sin spæde start, så hvad programmet kommer til at hedde, ved Stine endnu ikke.

- Jeg starter med en times "hygge-radio" i hverdagene. Så kan vi altid bygge mere på, når jeg har teknikkerne på plads. Der er en del, der skal trænes op med teknikken – det er jo ikke bare at tale i en radio, det er et puslespil at få tiderne til at passe, trykke start og stop og få reklameblokkene til at passe.

Det er dog vigtigt for Stine, at hun kan køre sin café videre samtidig med radiojobbet.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-deltager: Programmet kostede mig min uddannelse

Udelukker ikke poledance i fremtiden

Hvorvidt vi kommer til at se Stine i andre tilbagevendende roller, må tiden vise.

- Nu må vi se, når Leo bliver ældre, hvad livet så byder på. Med hensyn til pole, så kræver det jo lidt genoptræning, men man skal aldrig sige aldrig. Jeg er nok nået den alder, hvor jeg ikke bliver booket som baggrundsdanser til awards show eller til musikvideoer. Nu er det de unge, der har taget over på den del, så hvis jeg skulle i gang igen, så er det nok mere undervisningsdelen.

LÆS OGSÅ: Lenny og Julie: Sådan er det at lave tv sammen

Stine er for nu også godt tilfreds med tilbuddet som radiovært.

- Jeg er meget taknemmelig for, at jeg har fået denne mulighed, da jeg er et usikkert kort som enlig mor.

Stine er stadig i gang med at øve radioprogrammerne igennem for at finde ud af, hvor hurtigt hun skal arbejde, og hun forventer, at programmet går i luften mandag den 13. januar.

LÆS OGSÅ: Amalie overvejer at droppe ‘Forsidefruer’: Jeg føler mig trådt på