Remee
Remee Jackman er en kendt dansk producer, sangskriver og tv-personlighed.
Fakta
Navn | Remee | |
Fødselsdag | 8. november 1974 | |
Partner | ||
Mathilde Gøhler | ||
Kendt fra | X Factor, Remee og Mathilde |
Baggrund
Remee er opvokset i Solrød Strand hos sine adoptivforældre. Remees caribiske far forlod ham, inden han kom til verden, og Remees mor var psykisk syg. Grundet sygdommen blev Remee afleveret på en politistation, da han blot var tre måneder gammel. Han blev derefter anbragt på et spædbarnshjem i Skodsborg, inden han blev adopteret.
Remees adoptivforældre hedder Jette og Mogens, og er henholdsvis specialpædagog og udstillingskunstner.
Remee danner i dag par med topmodellen Mathilde Gøhler, og de bor i en villa nord for København med deres datter Kenya.
Tv-programmer
Remee er kendt som dommer i talentshowet ‘X-factor’. Han har været dommer i ‘X factor’ fra 2008 til 2010. I 2010 valgte Remee at trække stikket grundet personlige årsager. Tre år efter var han dog klar igen, og i denne omgang var han dommer fra 2014 til 2018.
I 2018 fik Remee og Mathilde Gøhler deres eget tv-program: ‘Remee og Mathilde’. I programmet lukkede kendisparret for første gang danskerne helt ind i deres ekstravagante liv. Programmet blev en så stor succes, at de valgte at lave to ekstra sæsoner.
Musikkarriere
Remee har udgivet og komponeret mere end 500 sange, solgt over 30 millioner plader, vundet Ivor Novello Awards, Grammyer, X Factor 4 gange, Melodi Grand Prix 2 gange i Danmark og 1 gang i Tyskland.
I 1989, fik Remee som 15-årig en pladekontrakt med Mega Records. I den forbindelse kom han i kontakt med produceren og pladeskabsejeren Kenneth Bager, som gav ham mulighed for at være DJ i Bagers tecno-gruppe Dr. Baker.
Som 18-årig, i 1992, droppede Remee ud af gymnasiet for at gå all in på musikken. Han kom med i bandet ”Sound of Seduction”, hvor han for alvor blev et kendt teenageidol.
I 1998 blev popduen S.O.A.P en kæmpesucces. Sangene til albummet var skrevet af Remee og barndomsvennen Holger Lagerfeldt, og de kunne høres i radioen og på hitlisterne rundt omkring i verden.
I 2008 kom Remee i problemer, da kollega og tidligere barndomsven Holger Lagerfeldt gik ud og sagde, at Remee uretmæssigt havde taget æren for S.O.A.P.-hittet “This Is How We Party”
Forretninger
Den 23. april 2016 åbnede kendisproduceren dørene for natklubben ARCH i København. ARCH blev en stor succes, men i starten af 2020 valgte Remee at sælge natklubben til Paris Hiltons eks amerikanske Cy Ellis Waits, som nu ejer 100 procent af virksomheden.
Remee er medejer og driver Social Works boutique, som er et kreativt bureau med speciale i digital ekspertise.
Derudover åbner den 45-årige hitmager også cocktailbaren Móschù.