'Paradise'-Caroline er i chok over folks opførsel
Caroline har måttet finde sig i lidt af hvert, men nu siger hun stop.
Caroline Petersen er vant til at være et offentligt ansigt på godt og på ondt, og hun ved, at folk har forskellige holdninger til hendes fremtoning på tv-skærmene, men hun har alligevel en grænse, og den nåede hun, efter det blev afsløret, at hun er med i 'Divaer i junglen'.
LÆS OGSÅ: Sean afslører: Her er hemmeligheden om mit ‘Paradise’-exit
- Der er blevet skrevet alt fra, at jeg er fed til, at jeg ser forfærdelig, mystisk og mærkelig ud. Jeg er selv fuldt tilfreds med, hvordan jeg ser ud, men det, som får mig op i det røde felt, er, hvordan man som menneske kan få sig selv til at skrive så modbydelige ting til en, man slet ikke kender, skriver Caroline på sin blog og fortsætter:
- Jeg er på ingen måde flov over at have taget på og vise mig frem. Vi er alle smukke på hver vores måde med eller uden et kilo for meget eller for lidt! Men I får det til at lyde som om, at man er grim, hvis ikke man ligner en model. Tænk på alle de mennesker der ude, som sidder og læser jeres modbydelige kommentarer til mig. Tænk på alle dem, som er større end mig, der måske tænker: Okay, så må jeg virkelig være fed, hvis hun bliver kaldt tyk.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Jasmin afslører sandheden om sin graviditet
SE VIDEOEN: Det første klip af ny sæson 'Divaer i junglen'
Folk er modbydelige
'Paradise'-baben mener ikke, at hun er mindre værd, fordi hun står frem og fortæller ærligt om, at hun onanerer eller at hun har taget på. Og hun mener, flere burde være så ærlige fremfor at sidde og gemme sig bag en skærm og svine folk til.
- Jeg har gjort ting, ligesom alle andre på min alder, som ikke er i mediernes søgelys, men som heller ikke har været de mest kløgtige, og jeg har altid vidst hvad konsekvenserne ville være, defor sætter jeg mig heller ikke over i et hjørne og græder. Men når man kan være så modbydelig, så bliver jeg alligevel sur, fastslår Caroline på bloggen.
Caroline opfordrer folk til at se indad i stedet for at svine andre og så at tænke på ikke bare hende, men også de andre, der læser med. Man kan se mere til Caroline, når hun er med i 'Divaer i junglen', som har premiere 2. april.
SE BILLEDET: Natascha Linea er blevet skaldet
SMUGKIG: Så vilde er divaerne i junglen