Anna Seneca og Oliver Erngart skal sammen til Halloween i Tivoli. (Foto: Klaus Bo Christensen)
Anna Seneca og Oliver Erngart skal sammen til Halloween i Tivoli. (Foto: Klaus Bo Christensen)

'Paradise'-babe sætter foden ned: Nu er det slut!

Nu har Anna fået nok, og hun vil ikke finde sig i mere.

Den seneste tid har været turbulent for Anna Seneca, som blev ufrivilligt centrum for et offentligt drama, da 'Paradise'-kollegaen Vanessa Johannsen i sidste måned afslørede, at hun havde været sammen med Annas kæreste, Oliver Erngart.

LÆS OGSÅ: Efter utroskab: Anna afslører nye babyplaner

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Amalie giver en noget overraskende update på sit forhold til Mikkel.

Siden har der været sagt og skrevet en del om Anna og Oliver, og mange har forsøgt at finde svaret på, hvad der nu skal ske. Selv har parret forsøgt at holde det privat, og senest deltog Anna i podcasten 'Fuld af fordomme', hvor hun italesatte noget af det, der sker i hendes liv lige nu.

LÆS OGSÅ: CHOK: Jasmin stiller Bro vildt ultimatum

Her sagde Anna blandt andet, at hun godt ved, der følger nogle nysgerrige og til tider knap så pæne kommentarer med, når man er et offentligt ansigt, men nu er dog én ting, hun er færdig med at finde sig i. Det fastslår hun på sin Instastory, hvor hun viser en besked frem, hun har modtaget:

"Du ser syg ud. Det er forkert af dig at lægge sådan noget op, for den eneste grund til, at du ser så syg ud og er så tynd er fordi, Oliver har været dig utro, og du ikke spiser noget. Det giver et forkert billede til unge."

LÆS OGSÅ: Anna taler ud om utroskab: Det mest ubehagelige, jeg har oplevet

Sådan lyder beskeden, og det får Anna til at trække en streg i sandet.

- Jeg vil gerne én gang for alle sige, at den slags kommentarer om min krop skal stoppe. Det er den ledeste form for bodyshaming, jeg nogensinde har oplevet. Jeg har altid været lille og petite bygget - det er min kropstype. Jeg har tidligere trænet mig til større muskler og derved set større ud. Nu træner jeg ikke mere - i hvert fald ikke på det niveau, som jeg gjorde engang, fordi jeg 1. Er blevet mor, og jeg prioriterer min tid anderledes. 2. Det interesserer mig ikke længere, og derved er mine muskler blevet mindre og synes mindre, skriver Anna og fortsæltter:

LÆS OGSÅ: Geggo om ny bolig: Vil ikke udsætte Alba for det samme

- Jeg synes simpelthen ikke, uanset hensigt eller tanke bag, at man kan tillade sig at sige til et andet menneske, at de ser syge ud. Det er så forkert, og jeg vil virkelig gerne have, at den slags shameri STOPPER NU! Ikke bare på min profil, MEN ALLE STEDER! Om man er tyk eller tynd, trænet eller blød, om man er høj eller lav, bleg eller brun, har strækmærker eller ej. Alle kroppe er bare kroppe. OG alle bør passe deres EGEN krop og lade være med at gå op i, hvordan andre ser ud.

Hverken Anna eller Oliver har endnu fortalt, hvad der skal ske med deres forhold i fremtiden.