Overraskende resultat: ’Nybyggerne’-par tog test før optagelserne

Lasse Hagelbergs resultat stak ud fra de andre og tidligere 'Nybyggerne'-deltagere.

For at komme med i det populære boligprogram skal man, som et led i castingprocessen, tage en personlighedstest og gennemgå resultatet med en psykolog.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: 'Nybygger'-hus jævnet med jorden

Det gjorde årets yngste deltagere i 'Nybyggerne', kæresteparret Heidi Albrechtsen og Lasse Hagelberg, fra blåt hus. Og en af dem havde et overraskende resultat.

- Da vi havde taget testen, fortalte psykologen os, at Lasse havde et lidt overraskende og atypisk resultat, lyder det fra Heidi Albrechtsen, da HER&NU besøger parret i deres lejlighed i Aarhus.

- Han lå nemlig helt i bund, når det gælder æstetik og kreativitet, fortæller Heidi og griner.

LÆS OGSÅ: Højgravide Sunnvá: Derfor holder lægerne øje med mig

Bundærlig

Normalt er æstetik og kreativitet to parametre, som deltagerne i 'Nybyggerne' scorer højt på, men det tager Lasse ikke så tungt.

- Jeg var bare ærlig. Jeg kan slet ikke visualisere ting og tænke kreativt, på den måde som Heidi blandt andet kan.

- Jeg synes til gengæld, at det er sjovt at tage stilling til Heidis mange ideer og være med på rejsen, fortæller Lasse.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Isabella overrasker: Alene i Tivoli

En inspiration

Selvom Heidis krøllede hjerne kører på højeste gear, og Lasse står klar til at gribe ideerne i programmet, er det ingen hemmelighed, at parret er det par på  'Nybygger'-vej, som har mindst erfaring med store gør-det-selv projekter. Dog håber de på, at de kan røre folk hjemme i stuerne på anden vis.

- Vi håber, at vi kan inspirere folk til at springe ud i noget, som de ikke har prøvet før, og at vi kan vise, at man kan rykke sig og lære meget på afsindig kort tid, lyder det.

LÆS OGSÅ: Se den sjove video: Jaffer og Bolette skal giftes

Man kan følge parret i ‘Nybyggerne’ hver onsdag kl. 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY