Ung mor er gravid igen
'De unge mødre'-deltageren skal være mor igen til oktober.
Lykken er stor for Cellina Martinna Petersen fra 'De unge mødre'. Hun kan nemlig afsløre, at hun er gravid med sit andet barn, og det er et rigtigt ønskebarn.
- Denne graviditet var meget planlagt - med ægløsningstest og det hele. Vi besluttede os for at prøve at blive gravid en torsdag, og 2 uger efter stod jeg med en positiv graviditetstest. Så det hele er gået meget stærkt, og vi er meget overrasket og glade over, at det lykkedes i første forsøg, fortæller Cellina Martinna til Realityportalen.
Den unge mor er kun 9 uger henne, så de kender endnu ikke kønnet på babyen, og det betyder heller ikke noget for hende, om det bliver en dreng eller en pige - det vigtige er bare, at det er en sund og rask baby.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea har født
LÆS OGSÅ: Gravide Hannah Melissa og René fængslet for groft overfald
Milan snakker tit om baby i mors mave
Cellina Martinna har i forvejen sønnen Milan, som fyldte 2 år den 20. marts, og han glæder sig til at blive storebror.
- Milan virker rigtig glad og snakker tit om babyen i mors mave. Men det er jo begrænset, hvor meget han forstår endnu, fortæller Cellina Martinna.
Den unge mor har termin til oktober, og den lille familie, som tæller sønnen Milan på 2 og faren Mikkel, glæder sig til at vokse fra 3 til 4. Følg med i graviditeten og Cellina Martinnas hverdag på hendes Instagram profil. Og se det søde billede af den kommende storebror i galleriet øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: 'For lækker til love'-babe gravid igen
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Stine: Tænk jer om, før I dømmer Hannah
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Martinna: Virkeligheden er anderledes end på tv
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.