TV-kendis blev tilbudt fastansættelse for Sex
TV 2-værten Janni Pedersen står frem i ny dokumentar på Discovery+, hvor hun fortæller om sine oplevelser med sexisme og grænseoverskridende adfærd på TV 2.
I morges udkom den længe ventede og omdiskuterede dokumentar på Discovery+, 'MeToo: Sexisme bag skærmen'. Dokumentaren handler om den usunde kultur med seksuelle undertoner på TV 2, og en af de kvinder, der medvirker, er TV 2-værten Janni Pedersen.
Hun fortæller om sine MeToo-oplevelser på tv-stationen.
- En chef misbrugte sin magt til at forsøge at komme i kassen med mig. Jeg fik at vide, at jeg ville blive fastansat inden for en måned, hvis vi havde sex, lyder det.
LÆS OGSÅ: Sådan afgøres årets ‘Robinson’-finale
Hun fortæller derudover om en episode, hvor hun pludselig blev inviteret med på et hotelværelse af en daværende chef. Hun afslog og tog hjem til sig selv.
TV-værten medvirker ikke i dokumentaren for at få hævn. Hun har nemlig fået en undskyldning fra den pågældende person, der siden har fratrådt sin stilling. Der er dog andre grunde til hendes medvirken.
- Det berører mig nu. Så mange år efter set i lyset af det, der er sket det seneste halve år. Jeg var 31 år og gift. Jeg stod et godt sted i forhold til mit eget privatliv. Det, der rører mig nu, er de vidnesbyrd fra kvinder, der har været ramt af det samme, og som ikke er taget hjem, forklarer TV-værten i dokumentaren.
LÆS OGSÅ: WHAT: 'Vild med dans'-stjerne holder jul uden kæresten
Derudover er der også en person helt tæt på Janni Pedersen, som har presset på.
- Jeg har talt meget med min datter om, om jeg skulle stille op. Hun har været entydig og sagt, at jeg skal gøre det, fordi det betyder noget for hende og hendes generation, fortæller Janni i dokumentaren.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans';-veninder spiller sammen i ny dansk film
I dokumentaren stiller Janni Pedersen sig frem sammen med en række andre tv-værter, herunder Karen-Helene Hjorth og Cecilie Beck, som også fortæller om sexisme og grænseoverskridende adfærd på TV 2. Janni skriver desuden på sin Instagram, at hun ikke har yderligere kommentarer vedrørende dokumentaren.