Türker og Sarah åbner op om brud
Parret afslører, hvorfor deres forhold var så turbulent i starten, og så fortæller de, hvordan de i dag kan få det til at fungere.
Det er ingen hemmelighed, at Türker og Sarah har haft et turbulent forhold i starten. Parret fandt sammen i maj måned 2019, og hele to gange nåede de at skrive under på en lejekontrakt sammen i det århusianske, hvor de i stedet endte med at gå fra hinanden.
I maj måned i år kunne parret så fortælle, at de atter var flyttet sammen i Århus og var tilbage som par, og måneden efter flyttede deres fælles kanin også ind i hjemmet.
LÆS OGSÅ: Linse åbner op: Sådan går det med kærligheden
Derfor var forholdet så turbulent
I en ny video på YouTube åbner parret nu op om, hvorfor deres forhold startede så turbulent, og hvorfor de i dag kan få det til at fungere.
- Vi havde et turbulent forhold i starten, hvor det var op og ned og alt muligt drama. Vi har været kærester, ikke kærester, kærester og ikke kærester. Men det var fordi, det hele var nyt - vi vidste ikke, hvor vi stod henne i forhold til hinanden, forklarer Türker i videoen.
Således så Türker og Sarah ud for halvandet år siden, da forholdet lige var begyndt
LÆS OGSÅ: Sådan gik 'Landmand'-Stines møde med Niels’ forældre
Türker understreger, at de begge to ikke havde haft en kæreste i lang tid, ligesom der var en masse andet, der også krævede deres opmærksomhed, særligt deres til tider kaotiske jobsituationer.
Derfor skændtes Türker og Sarah meget mere dengang, og Sarah var heller ikke helt omstillet på, at hendes liv skulle være i Århus sammen med Türker.
- Jeg tror også, at førhen har det bundet rigtig meget i, at du har ikke brudt dig om, at jeg har taget så meget til København. Du har ikke brudt dig om, at jeg har været derovre, at jeg har brugt rigtig meget tid på at være social med dem, jeg var derovre med, så jeg ikke har været så meget på min telefon til at skrive, hvad jeg har lavet, og det har du ikke følt særligt betryggende, forklarer Sarah, mens Türker nikker.
Således så Türker og Sarah ud kort før forholdet braste for anden gang i januar 2020
LÆS OGSÅ: Albert og Jenna tæt på hinanden: Forkælet med fodmassage
Derfor lykkes forholdet nu
Siden parret fandt sammen sidste gang i omkring marts måned i år har de dog fået det til at fungere, men de fandt ud af, at der var nogle aspekter, de skulle lave om på.
- Efter vi sådan har tænkt over tingene, så har vi ligesom valgt og fundet ud af, hvordan vi skal respektere hinanden i forhold til vores forhold og fremtid, siger Türker og uddyber:
- Vi har den der respekt for hinandens arbejde for, at det skal fungere. Bronuts kunne ikke have være ligeså succesfuldt for mig, hvis det ikke var godt på hjemmefronten, og der har min dejlige prinsesse været god til at respektere de ting, jeg gør og skal med Bronuts, og jeg respekterer, hvad hun skal. Der er ikke så meget af det der drama og jalousi, forklarer Türker, der eksempelvis kan blive ringet op af en af hans Bronuts-butikker og straks må smutte til den anden ende af landet.
I dag har Türker og Sarah fundet balancen, hvor de kan bakke op om hinandens virksomheder uden at føle sig nedprioriteret i forholdet
LÆS OGSÅ: Efter voldtægtsanklager: Derfor dropper Türker søgsmål
Derudover fortæller Sarah også, at hun er blevet mere rolig og nyder at bruge tiden derhjemme, så hun ikke længere har behov for at suse til København hver weekend for at være sammen med familie og venner.
- Vi har udviklet os med at være sammen. Vores liv handler ikke så meget om fest og druk mere. Der skal selvfølgelig være plads til det. Men vi er bare et sted i vores liv, hvor vi er på samme stadie, forklarer Türker med henvisning til, at de begge har fundet mere ro og vil fokusere på hver deres virksomheder - Türker med Bronuts og Sarah med sin nye webshop.
Herunder kan du se videoen, hvor Türker og Sarah blandt andet snakker ud om deres brud, og hvordan de får forholdet til at fungere i dag
LÆS OGSÅ: Jonass efter analsex-konflikt: Vi boller stadig
LÆS OGSÅ: Türker og Ninos skal ikke længere være direktører i Bronuts