Teresa afslører: Stadig sammen med Teitur
Nu viser Teresa, hvad der skete, da Teitur blev løsladt
I flere måneder har Teresa Ovenbearg undgået at svare på, om hun stadig dannede par med Teitur Skoubo, som sad fængslet efter at være blevet dømt for voldtægt ved byretten i Odense. Den 26. oktober omstødte landsretten dog dommen, og Teitur blev frikendt.
LÆS OGSÅ: Teresa efter Teiturs voldtægtsdom: Jeg var ikke forberedt
Så sent som i weekenden svarede Teresa på en spørgerunde på Instagram, at hun nok skulle fortælle om hende og Teitur, når hun var klar til det, for hun havde meget på hjertet.
Som bekendt siger et billede mere end tusinde ord, så hvad siger en video ikke?
LÆS OGSÅ: DR-Løve taler ud om porno-fortid
Her til aften har Teresa lagt en video op på sin Instagram, som siger alt. Her ser man Teitur komme hjem til Teresa, kort tid efter han blev løsladt, og Teresa løber i armene på sin store kærlighed.
- Ingen ord kan beskrive den følelse, jeg sad med den her dag, skriver Teresa til videoen, som kan ses her, og hun tilføjer en hjerte emoji med forbinding henover. Parret krammer og kysser hinanden i videoen, hvor man tydeligt kan se, at Teitur er iført det samme tøj, som han bar under retssagen.
LÆS OGSÅ: Efter retssag: Nu reagerer Teiturs søster
I baggrunden i videoen kan man se Jonass Jannec, som også har kommenteret på billedet med en hyldest til parret. Teitur har kort og godt skrevet "Elski", som betyder elsker på færøsk til billedet.