Sofie Østergaard overrasker: Jeg dropper juletræet

Sofie Østergaard overrasker Joel Hyrland med sine juletraditioner.

Tredje gang er lykkens gang for Sofie Østergaard, 40, og Joel Hyrland, 37.

Midt i deres egne juleforberedelser står de lørdag den 17. december i spidsen for MGP-koncerten 'Showet' i Birkerød Idrætscenter.

LÆS OGSÅ: Hugo Helmigs søster: Det har været et mareridt

Sammen med årets MGP-finalister synger og danser de sig gennem arrangementet, hvor hele overskuddet går til Røde Kors' vigtige hjælpearbejde.

HER&NU inviterede værtsduen i et julepyntet Tivoli til en snak om nye og gamle juletraditioner.

(Foto: Michael Stub)

Joel: Der skal danses om juletræet. Det, synes jeg, er hyggeligt.

Sofie: Har du overvejet, om der skal være juletræ?

Joel: Jeg har ikke selv juletræ derhjemme, mest på grund af grannålene, der er overalt, men vi holder altid fælles familiejul, og der er juletræ. Jeg synes, traditionen er hyggelig.

LÆS OGSÅ: Efter et år: Nu er det slut – Pitzner flytter

Sofie: Traditioner er jo hyggelige, jeg har bare tænkt på, om lige præcis den med juletræet skal fortsætte. Jeg synes, det er forkert, at vi fælder 500.000 grantræer og hiver dem indenfor i en uge. Det føles faktisk helt forkert i den verden, vi lever i. Vi skal ikke have et i år. Hvis vi skal have et næste år, så bliver det et, vi kan plante ud i haven bagefter.

Joel: Der er heller ikke nogen grund til at have juletræer i hvert eneste hjem. Det giver mening for mig, hvis man er mange om et, sådan som vi er i vores familie. Man kan også få plastiktræer, der ikke ligner plastiktræer.

– Jeg savner allerede at danse efter 'Vild med dans', så vi skal helt sikkert også danse til showet, lovede Joel, der midt i Tivoli tog et par dansetrin med Sofie lige ved Pantomineteatret, hvor hun var danser, inden hun blev vært og koreograf på blandt andet børnenes MGP på DR1. (Foto: Michael Stub)

– Ændrede jeres traditioner sig, da I hver især blev forældre?

Sofie: For mig var julen i mange år smadret, fordi jeg mistede min mor, da jeg ikke var særligt gammel. Så jeg har holdt jul i Thailand og Italien og slet ikke haft lyst til at fejre. Nu skal jeg lave nogle traditioner for mine egne børn.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-vinderen sov i drivhuset i en måned, efter han kom hjem

Joel: Børnene gør hele forskellen på lysten til at fejre jul.

Sofie: Nu er det deres oplevelse, det gælder. Det skal ikke smadres af mine dårlige erfaringer. Det gør vi i de her år ved at skabe nye traditioner. Vi adopterer også nogle traditioner fra min svigerfamilie. Når de levende lys på træet brænder ud, så mindes vi i stilhed dem, de er gået bort i løbet af året. Jeg elsker det. Det er så vidunderligt. Og børnene må gerne larme med deres legetøj imens.

Joel har sønnen Louis på ni fra et tidligere forhold, mens Sofie har Villy, otte, Geo, fem, og Berta på 14 måneder med sin kæreste, Sebastian Richelsen. (Foto: Michael Stub)

– Hvad er jeres traditioner med gaver?

Sofie: Morfar giver ikke børnene gaver. Han siger: ”De får så meget”. Han sætter et beløb ind på deres opsparing. Vi giver mest genbrug. Villy, vores ældste, ønsker sig Lego, så der får han noget af sine fætre og kusiners gamle Lego.

LÆS OGSÅ: Sådan klarer deltagerne menstruatuin og tandbørstning i ‘Robinson’

Joel: Vi har en tradition om, at gaverne kun må koste et symbolsk beløb. For det handler ikke som selve gaven, men at man har tænkt på hinanden. Børnene får selvfølgelig deres, men for os voksne handler det om samværet. Og så holder vi vegansk jul, fordi min ene bror og hans kæreste er veganere. Så er vi solidariske. De laver fantstisk mad. Blandt andet et særligt morsbrød.

Sofie: Morsbrød? Modsat farsbrød?

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefrue’ sammen med Bendtner

Joel: Ja, det er bare vegansk. Det er indbagt nøddesteg. Første år lavede hun en lille bradepande. Den var væk lynhurtigt. Andet år lavede hun to. Og nu skal vi have tre. Det er så lækkert. Hele menuen er sindssygt lækker. Jeg savner ikke, at der er kød på bordet.

Sofie Østergaard og Joel Hyrland. (Foto: Michael Stub)

Idéen til ”Showet” fik Sofie og Joel som medlemmer af Røde Kors’ ”Klub 10” i 2020.

– Det er et gammelt løfte, der nu endelig skal indfries. Vi har været nødt til at udsætte to gange på grund af nedlukningerne i 2020 og 2021, fortæller Joel, der sammen med Sofie arbej der gratis for den gode sag.

– Vi tænkte, det skal simpelthen være løgn, at det her ikke bliver til noget. Vi sagde ja til at gå ind i ”Klub 10” for at gøre en forskel,så det er fedt at det endelig kan blive til noget, slutter Sofie.

Læs mere om "Showet" og køb på billetter på showet.dk