Sofie Lassen-Kahlke afslører: Plaskforelsket i Simon Jul
Sofie Lassen-Kahlke var Simon Juls helt store teenagecrush, og meget tyder på, at kærligheden er gengældt.
I fredagens udgave af 'Vild med dans' kom det frem, at Sofie Lassen-Kahlke var Simon Juls teenagecrush. Sådan er der formentlig mange unge mænd, der har det med den smukke skuespillerinde, men det er nok de færreste, hvor crushet er gengældt. Men Simon Jul er heldig.
- Jeg tror lige, at jeg skal ud og tale lidt med ham bagefter. Ej, jeg vil sige, at jeg selv er fuldstændig plaskforelsket i Simon, så det er egentligt meget godt, at han så har været forelsket i mig, da han var yngre, grinede den smukke skuespillerinde efter showet fredag aften.
LÆS OGSÅ: Simon Jul efter ‘Vild med dans’-exit: Vil savne timerne i kælderen med Claudia
Temaet var i denne uge 'jukebox', og seerne havde bestemt, at Sofie og partneren Michael Olsen skulle danse til John Mogensen-hittet 'Fut i fejemøget'. Det var med blandede følelser, at skuespillerinden modtog den besked.
- Jeg tænkte: WHAT? Og ret hurtigt efter tænkte jeg, at det var helt fantastisk. Jeg kunne bare mærke, at vi kunne fyre den af til det nummer, og det er jo enormt vigtigt, når man skal danse jive, som er en rigtig festdans, sagde hun.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Rachel og storebror David til ‘Vild med dans’: Her er vores favoritter
Parret løb for tredje uge i træk med flest point fra dommerne, men det betyder bestemt ikke, at de kan tage den med ro.
- Det er fantastisk. Det havde vi ikke forventet, og det gør bestemt ikke, at vi hviler på laurbærrene. Det gør bare, at vi træner endnu hårdere i træningslokalet, sagde de.
Nu kan parret se frem mod næste fredag, hvor de skal danse vals.
LÆS OGSÅ: Er du til ‘Vild med dans’? Her er 8 film du kan se, mens du venter
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-par jubler: Vi har fået en efterårsbabyv