Skæbnerne gør stort indtryk på Mette Frisk: Jeg har lært meget
Mette Frisk lærer meget af de mennesker, hun møder på sin vej.
Når Mette Frisk i 'Forsvundne arvinger' banker på hos nogen og overbringer den glade nyhed om en kontant arv, følger der også en sorg med.
LÆS OGSÅ: Anna taler ud om utroskab: Det mest ubehagelige jeg har oplevet
Artiklen fortsættes under videoen, hvor Lene Beier fortæller om programmet ‘Langt ude i Lapland’…
Ofte har de intet anet om det afdøde familiemedlem, men nogle gange har der været en forbindelse, der desværre på et tidspunkt er blevet kappet.
– Når vi finder og kontakter arvinger, handler det sjældent om pengene, når vi kommer ud og møder dem. De er mere interesserede i historien, relationen, og hvad de kunne have været, siger den 44-årige tv-vært, der sammen med sit team og arkivar i Rigsarkivet Adam Jon Kronegh har opsporet arvinger siden 2017.
LÆS OGSÅ: Anna taler ud om utroskab: Det mest ubehagelige jeg har oplevet
Forleden kunne man se, hvordan de fandt ud af at Ernst, der døde sidste år som 75-årig, boede kun 15 km fra sin halvbror Mogens, som han ikke havde haft kontakt til i godt 50 år. Mogens, der selv uden held havde ledt efter ham, døde i en alder af 90 blot to og en halv måned før Ernst.
Mogens' enke Inge, der fik en stor arv efter Ernst, fortalte i programmet, at hun var meget ked af, at de to brødre ikke havde haft glæde af hinanden. Det er noget, der gør indtryk på Mette Frisk.
– Jeg har lært meget af dem, jeg møder. De ansporer i hvert fald mig til at tænke på de valg, jeg træffer i mit eget liv. Jeg tænker da på, om jeg prioriterer rigtigt. Jeg ville nødig om mange år stå i den situation, at jeg tænker: "Havde jeg da bare brugt mit liv på noget andet eller nogle andre mennesker."
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe fik en hjerneblødning: Filmet på sin arbejdsplads
Børnene følger med
Jagten på arvingerne bliver tit verdensomspændende, men her satte pandemien i en periode en stopper for rejserne.
– Der har været en del ting, der ikke har kunne lade sig gøre, men jeg har været på Færøerne og faktisk også i Rusland. Det blev optaget lige inden jul. Det er helt vildt at tænke på, at verden ser så meget anderledes ud her et par måneder senere, fortæller Mette.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe om at blive mor: Jeg glæder mig
Snart venter der en dejlig påskeferie med sønnerne Svante, ni, og Aske på 12, og gemalen Søren Klovborg, der er redaktør på DR1's udenrigsmagasin 'Horisont'.
– Mine sønner synes 'Forsvundne arvinger' er kedeligt. Men min yngste ser troligt alle 'Horisont'. Det er ikke sådan, at han går rundt og er angst på grund af krigen, men han følger med i, hvad der foregår og stiller mange spørgsmål til, hvordan verden er skruet sammen. Det gør de begge. Så vi har nogle gode snakke.
LÆS OGSÅ: Geggo laver tv igen: Er det ‘Bryggen’?