Oh Land: I gætter aldrig, hvad mit første ord var
Sangerindens første ord som barn var ikke helt almindeligt - kan du gætte, hvilket ord det var?
Da Copenhagen Fashion Week løb af stablen tidligere på ugen, var den smukke sangerinde Nanna Øland, bedre kendt som Oh Land, at finde blandt gæsterne. Med sig under armen havde hun sin storesøster, som arbejder i modebranchen og har inspireret Oh Land meget gennem tiden.
- Min søster er mit danske stilikon. Hun hjælper mig hvert fald meget med mit tøj. Da jeg var lille, gik hun på designskolen i London, og så havde hun alt muligt underligt genbrugstøj på, og jeg var hendes påklædningsdukke. Det var også hende, som lærte mig mit første ord - Prada, sagde sangerinden, som inden længe er aktuel med endnu en omgang 'Voice Junior'.
- Vi havde første dag i onsdags, så vi er allerede i fuld gang. Det er rigtig sjovt at være med til - især nu, hvor jeg har fået Svend. Så bliver man sådan lidt mere: "Åh, det kunne være lille Svend." Men han bliver sikkert VVS-mand til den tid for at gøre lidt oprør, tilføjede hun grinede.
Sangerinden havde netop fået farvet håret pink, da hun trængte til lidt forandring. Dog ikke i udgroningen, da hun stadig ammer sønnen.
Se billeder af Oh Land øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Oh Land afslører: Derfor flytter vi fra USA
LÆS OGSÅ: Oh Land havde blå mærker efter voldsscene
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser