Nadja afslører: Sådan scorede jeg 'Robinson'-fyr
Nadja er nyforelsket i den 12 år ældre reality-fyr.
I en lille måneds tid har man kunnet se en meget glad Nadja Hansen på Instagram, hvor hun nyder sin nyfundne kærlighed. Hun har nemlig slået kløerne i 'Robinson'-fyren Loco fra sæson 20 af 'Robinson Ekspeditionen', og i en spørgerunde på sin instastory afslører Nadja, hvordan de blev kærester.
LÆS OGSÅ: Umut og Jenna i heftigt skænderi: Jeg føler mig stødt og krænket!
- Han trænede mig op til 'Stjerneboksning', og der var ikke noget imellem os. Men til efterfesten fik vi øjnene op for hinanden, så et par dage efter festen spurgte han, om vi skulle gå en tur, and so we did. Og siden da har vi været sammen næsten konstant, skriver Nadja.
Loco er 34 år og altså 12 år ældre end 'Paradise'-baben, der tidligere har dannet par med Lenny fra 'Paradise Hotel', som også er næsten lige så mange år ældre end hende. Det får nogle af følgerne til at spørge Nadja, om hun er til ældre fyre, men det afviser hun. Til gengæld indrømmer hun, at der er én ting, hun tænker på i forhold til alderen.
LÆS OGSÅ: Silas Holst og Nicolai afslører: Vi flytter sammen
- Det gør mig ikke noget. Er kun lidt bange for, at han dør mange år før mig, hvis vi bliver gamle sammen, skriver hun.
Indtil videre har Nadja og Loco været sammen siden starten af september, men at dømme ud fra Instagram ser det ud til, at det kun er begyndelsen for det lykkelige realitypar.
LÆS OGSÅ: UH! Amalie viser kæresten frem