Mundkurv efter utroskab: Kardashian-afsløringer kan koste Jordyn Woods dyrt
Jordyn Woods har offentliggjort sit første interview efter utroskabsskandalen, men det kan få store konsekvenser for hende.
Jordyn Woods har været på folks læber mere end nogensinde før i den seneste tid, efter hun var årsagen til, at Khloé Kardashian én gang for alle droppede Tristan Thomson.
TMZ kunne i sidste uge afsløre, at Tristan igen var blevet taget i utroskab - denne gang med Jordyn Woods, som han kom lidt for tæt på til en privat fest. Jordyn, der længe har været tæt på Kardashian-familien og blandt andet boede med sin bedste veninde, Kylie Jenner, helt op til utroskaben, har siden tigget om tilgivelse og givet alkohol skylden for fejltagelsen.
Nu tyder meget på, at hun fredag vil komme med sin version af sagen. Her skal hun medvirke i Jada Pinkett Smith Facebook-talkshow 'Red Table Talk', hvor det er forventet, at hun vil fortælle mere om utroskaben og de konsekvenser, det har haft for hende. Men hvis hun gør det, så kan det meget vel blive rigtig dyrt for hende.
LÆS OGSÅ: ‘Keeping Up With the Kardashians’-stjerne svinet til: Jeg har grædt endeløst i dagevis
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, hvorfor Irina Olsen er stor fan af 'Keeping Up With the Kardashians'-familien.
LÆS OGSÅ: CHOK: Kim og Kanye dropper rugemor
Kilder fortæller til både TMZ og PEOPLE, at Jordyn har underskrevet en ubrydelig fortrolighedsaftale med Kardashian-klanen, der reelt set gør det umuligt for hende at tale om familien - i hvert fald hvis hun vil undgå store konsekvenser.
- Hun må ikke tale om familien, så det er usikkert, hvad hun kan sige til Jada. Hun kan undskylde, men når det kommer til familien, så kan hun ikke sige meget andet end undskyldningen, siger kilden, der også slår fast, at realityfamilien er 100 procent færdig med Jordyn, til PEOPLE.
Det vides ikke med sikkerhed, hvad fortrolighedsaftalen indeholder, og hvad det koster Jordyn, hvis hun bryder den, men det er langt fra første gang, at der har været historier om, at folk i familiens omgangskreds bliver tvunget til at skrive under på vilde kontrakter, hvis de vil være tæt på dem. Det kan du læse mere om her.
Ingen af medierne ved, hvad Jordyn helt præcis siger i det store interview med Jada Pinkett Smith, der allerede er optaget. Det vil vise sig, når interviewet bliver offentliggjort på Facebook Watch fredag.
LÆS OGSÅ: STORT CHOK: Nu lukker Kardashian-familien ned