Mascha Vang i sorg: Derfor græd hun i 'Vild med dans'

I sidste fredags var det Anne Bechs første fødselsdag i himlen, hvilket rørte veninden Mascha Vang under 'Vild med dans'.

Der var en god grund til, at Mascha Vang, 42, sidste fredag aften måtte overgive sig til tårerne efter sin tango med Thomas Evers Poulsen. Lige foran dansegulvet sad hendes afdøde veninde Anne Bechs 13-årige datter, Caroline, sammen med Annes assistent Helene og deres fælles veninde, stylisten Christina Wedel.

LÆS OGSÅ: Gift ved første blik’-deltager laver millioninvestering: Det var en spontan idé

Anne Bech døde i februar af brystkræft, og netop i sidste fredags ville hun være fyldt 43.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Philip May afslører, at han er klar til ‘Vild med dans’.

– Det var Annes første fødselsdag i himlen. Vi var der alle til at sige farvel til hende, og så var det meget specielt, at vi også kunne være samlet på hendes fødselsdag omkring noget dans, for hun var jo danser, fortæller Mascha, der sammen med Christina Wedel er ambassadør for Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne og netop nu samler ind.

 

Christina er desværre midt i et kemoforløb efter for nylig at have fået konstateret brystkræft.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-Asta om sit forhold: Jeg fik hadbeskeder

– Jeg er så glad for mit lyserøde hår, som nok bliver min sidste frisure, inden det falder af. Salon Lindholdt på Frederiksberg har hjulpet mig med at prøve alle mine hår-drømme af, inden det sker, fortæller hun i en rørende besked på Instagram.