Maria Sebens lagde sin søn i jorden: Jeg græd hele vejen
'De unge mødre'-deltageren lagde i går sin søn i graven, og nu håber hun på ro fra offentligheden.
I tirsdagens afsnit af ‘De unge mødre’ fortalte en knust Maria Sebens, at hun har været tvunget til at træffe den svære beslutning at gennemgå en sen abort, da hendes ufødte søn, Jace Jacob Sebens, var blevet ramt af den sjældne kromosomfejl Cornelia de Lange.
Men tirsdag var også dagen, hvor den unge mor fik sagt et sidste farvel til sønnen. Her blev han nemlig begravet, og 'De unge mødre'-deltageren er glad for den beslutning, selv om det var en følelsesladet dag.
- Det gik godt. Det hele gik som forventet, og det hele var rigtig smukt. Men det var det hårdeste, man som menneske nogensinde kommer til at opleve. Det var rigtig hårdt og smertefuldt at vide, at ens barn lå i den kiste foran dig. Man ved, at det er sidste gang, man nogensinde er nær sit barn, fortæller Maria Sebens til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Trist Maria Sebens: Jeg har mistet minderne
Bar selv sønnen
Det var den unge mor selv, der holdt kisten, da den skulle taget fra kirken og ud til graven.
- Jeg bar ham selv ud af kirken. Det var mig, der bar ham under mit hjerte, da det hele startede, så jeg mente, at det var mest passende, at jeg også bar ham den sidste vej, fortæller Maria Sebens og slår fast, at det var en hård tur.
LÆS OGSÅ: Maria Sebens mindes afdød søn med tatovering
- Turen fra kirken ned mod graven var lang, men slet ikke lang nok. Jeg græd hele vejen og fokuserede kun på ham. Jeg fik kigget op og ned i graven, og da det gik op for mig, at nu var det nu, så stoppede jeg op og ville ikke længere. Mine ben blev som cementblokke, og jeg var nødt til at have støtte.
- Jeg rystede hele tiden, og jeg var bange. Jeg var bange før, under og efter ceremonien - bange for at jeg ikke kunne klare at være i kirken, se hans kiste, se blomsterne, bære ham og sænke ham i, fortæller Maria Sebens, der nu er glad for, at sønnen har fået fred.
LÆS OGSÅ: Maria Sebens stopper i ‘De unge mødre’
"Nu vil jeg have ro"
Den unge mor har været meget på i den seneste tid, siden nyheden kom frem i sidste uge. Tirsdag aften fortalte hun hele sin historie i 'De unge mødre', inden hun trak sig fra reportageserien.
Maria Sebens har været meget åben i hele forløbet, hvor hun stort set kun har ønsket at holde for sig selv, hvor langt henne hun var, da hun aborterede.
- Jeg håber, at folk vil respektere det ønske. Og så håber jeg, at folk vil lade mig få ro nu. Jeg har taget beslutningen om at trække stikket nu og lukke helt ned for alt omkring aborten, fordi det er så hårdt for mig. Jeg har fortalte det, der skal fortælles. Det håber jeg også, at folk vil respektere, slutter den unge mor.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Jeg bryder mig ikke om Maria Sebens
I klippet herunder fortæller Maria og den skyldfølelse, hun følte i forbindelse med graviditeten og abortovervejelserne:
LÆS OGSÅ: Maria Sebens i stor sorg: Jeg har mistet mit barn
LÆS OGSÅ: Rørt Maria Sebens takker for støtten efter abort: Det har været så overvældende
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.