'Love Island'-Ida: Klar til 'Robinson'
Ida Søjborg ligger ikke skjul på, at vi kan forvente at se hende i 'Robinson' i fremtiden.
Det er efterhånden noget tid siden, vi sidst har set Ida Søjborg, der er kendt for sin medvirken i 'Love island'. Det skyldes ikke, at reality-stjernen ikke er klar på mere tv, men derimod at hun gerne vil være velovervejet i forhold til, hvad hun vælger at deltage i.
LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-stjerne afslører graviditet
Men der er dog ét program, som Ida slet ikke er i tvivl om, at hun gerne vil være med i - nemlig 'Robinson'.
- Jeg kunne jo rigtig godt tænke mig at være med i 'Robinson'. Det er min helt store drøm, siger Ida, da Realityportalen/HER&NU møder hende til premieren på 'GRAN TURISMO'.
Ida er dog ikke en del af dette års 'Robinson'-deltagere, men hun er ikke i tvivl om, at hun har tænkt sig at søge næste gang, det er muligt. Men ifølge reality-stjernen har hun da også nogle betænkeligheder ved sin deltagelse:
- Men man bliver også en lille smule bange for at tage afsted, for man vil jo gerne lykkedes. Og så tror jeg også, at jeg er en type, der har svært ved at leve uden mad. Jeg spiser meget, så det bliver svært for mig, siger Ida, der helt klart tror, at det vil være hendes største udfordring.
Ida har også ansøgt om deltagelse til programmet før, men Corona satte dengang en stopper for, at hun kunne medvirke i programmet. Sidenhen har hun skiftet job, hvilket også har betydet, at det blev sværere at komme af sted.
LÆS OGSÅ: 'Love-Island'-Ida dater ekskæresten: Vi har aldrig sluppet kontakten
Om vi får Ida Søjborg at se i næste sæson af 'Robinson', det må tiden vise.