'Landmand'-Danni vælter sig i tilbud
Det er bestemt ikke søde piger, den traktorglade single-landmand mangler, og der er især en, der har fanget hans opmærksomhed.
Det var de færreste, der var i tvivl om, at Danni Nielsen ikke fandt kærligheden i 'Landmand søger kærlighed', selvom han kom på romantisk date med singlepigen Louise på Samsø. Men alligevel kan det være, at programmet ender med at puste til Dannis kærlighedsliv, han er nemlig blevet en populær fyr efter sin tv-optræden.
- Jeg har fået rigtig mange beskeder på Facebook. Nogle skriver, at de synes, jeg er sød, og om jeg kunne tænke mig at spise noget mad sammen. Andre vil bare gerne skrive lidt sammen, fordi de synes, jeg er charmerende. Jeg vil sige, at ud af de 300 beskeder, jeg har fået på det seneste, der starter de første 50 med noget i den dur, og jeg har ikke læst alle beskederne, siger Danni til tv2.dk.
LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Louise raser: Danni lyver!
LÆS OGSÅ: ‘Landmands’-dramaet fortsætter: Han viste os ingen interesse – de fik som fortjent!
Han har dog endnu ikke fået en kæreste, for der står nemlig i landmændenes kontrakt, at de ikke må date, før programmet er slut, forklarer Danni. Men når det sidste afsnit er rullet over skærmen om to uger, lyder det dog til, at den attraktive singlefyr godt ved, hvem af sine mange bejlere, han skal begynde med.
- Men der er en enkelt for tiden, som jeg er begyndt at skrive med. Det viser sig, at vi har en fælles ven, hvor hun har forhørt sig om, hvordan jeg er, og så er vi begyndt at skrive sammen. Men det er meget nyt, så jeg kan ikke sige så meget mere om det. Nu må vi se, hvad tiden den bringer, siger Danni til tv2.dk.
Danni er til trods for den akavede stemning under daten med Louise og det efterfølgende medieræs stadig venner med både Louise og Pernille, som han synes er to søde piger.
LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Pernille ville ikke lege med Dannis følelser
LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Susanne: Jeg ville have haft sex med Brian, hvis…
LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Så besværligt er det at lave ‘Landmand søger kærlighed’