Julie Zangenberg bliver YouTube-stjerne
Et lavt seertal ændrer ikke på Julie Zangenbergs drøm om at lave madprogrammer.
De lave seertal til 'Julies Madselskaber' på Kanal 4 har ikke slået Julie Zangenberg ud. Hun fortsætter i stedet sin karriere som tv-kok på YouTube. Sammen med veninden Nicole Punzi, der er kostvejleder og sundhedscoach, har skuespilleren netop lanceret de første tre afsnit af 'Supermad' på YouTube.
- Jeg har svært ved at gennemskue tv-udviklingen. Hvem ser tv og hvornår. Så derfor har jeg skåret igennem og lavet noget der ligger klar, når nogen vil se det, forklarer Julie om baggrunden for de nye programmer.
Idéen kom, da hun i foråret spillede 'Hairspray' i Tivoli. Her havde hun hele dagen fri og skulle kun arbejde om aftenen, så der var masser af tid til projektet, som Nicole straks var med på. I modsætning til 'Julies Madselskaber' skulle de nye programmer dog kun fokusere på sund mad. Men uden at det bliver kedeligt eller er svært at lave.
- Det er min passion og mit arbejde. Jeg er halvt italiensk, så jeg er opvokset med salat og kamille-te, så jeg har ikke haft danske traditioner med lyst til kage. Jeg har altid bedre kunnet lide vand end sodavand, så jeg har et andet udgangspunkt, siger Nicole Punzi.
- Ja, Nicole spiser meget sundt. Jeg lever efter 80/20-reglen. 80 procent fornuftigt og 20 procent hvad jeg har lyst til. Der er stadig plads til store bøffer. Der er også plads til rødvin. Men det er der også i vores madprogrammer. At spise sundt betyder ikke, at dit lív med alt, hvad du elsker, stopper, slår Julie fast.
LÆS OGSÅ: Zangenberg afslører: Sådan holder jeg styr på vægten
Det skal være supernemt
De to kvinder forsøger med videoerne at gøre det sunde valg så let som muligt.
- Vi siger i starten af hvert program, at vi prøver at gøre det superlækkert og supernemt. Superlækkert fordi det smager godt, og supernemt fordi det er på YouTube kan man se det på en iPad eller mobil i køkkenet. Så kan man spole og sætte på pause, hvis der er brug for det.
Programmerne er gratis at se. Omkostningerne og løn til Julie, Nicole og holdet bag er finansieret af reklamer og sponsorater. De håber, at mange vil se med, men ved godt, at det kan gå begge veje.
LÆS OGSÅ: VIDEO: Julie Zangenberg i lesbisk sex-scene
- Jeg har været i branchen i mange år. Nogle gange laver man noget, som man synes er virkelig fedt og har højt kunstnerisk niveau, og så ser ingen med. Andre gange kan du lave noget, hvor du tænker "fint nok", og så ender det med at gå amok, siger Julie med et stort smil.
Se et af de første tre afsnit af det nye madprogram herunder, og se billeder af den altid smukke Julie Zangenberg i galleriet øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Jule Zangenberg om nøgendating: Jeg ville ikke se deltagerne uden tøj
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.