Jacob Haugaard har fået tilbuddet flere gange: Derfor sagde jeg ja til 'Vild med dans' i år
Der gik flere år, før Jacob Haugaard endelig sagde ja til 'Vild med dans'.
Jacob Haugaard og Camilla Dalsgaard dansede begge deres debutdans i fredagens liveshow af 'Vild med dans', men faktisk kunne Jacob godt have stået på scenen for år tilbage.
- Jeg har sagt nej et par gange, jeg har ikke helt tal på det, men så på grund af det her Corona, hvor jeg havde siddet derhjemme i halvandet år, så tænkte jeg, at det eddermame kunne være nok, så nu skulle der ske noget, fortæller Jacob Haugaard til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Britt Bendixen om sine høje karakterer: Jeg ærgrer mig lidt
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Jacob og Camilla fortæller om deres første dans.
LÆS OGSÅ: For første gang: Ditte Julie afslører detaljer om begge brud
Ifølge Jacob har han aldrig gået til noget, der minder om dans, så det er en udfordring.
- Jeg tager udfordringen op, og det er jo ret specielt at gøre sådan noget, slår Jacob fast.
LÆS OGSÅ: Vidste du det? ‘Robinson’-deltager gift med ‘Paradise’-babe
Da HER&NU fanger parret efter første dans, er det et lettet par.
- Vi har jo arbejdet godt to uger, og så er det hele forløsningen, der er der nu, og vi gjorde det, slår Jacob Haugaard fast efter fredagens premiere på 'Vild med dans'.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-deltager alvorligt syg: Ramt af kræft igen
Parret endte efter første 'Vild med dans'-optræden på en sidsteplads, og det lyder ikke til at falde i helt god jord hos den garvede komiker.
- Der er da mulighed for at forbedre det, fortæller Jacob, og hans dansepartner Camilla supplerer:
- Jeg er super stolt af Jacob. Han gik på gulvet og gjorde det.
Se med fredag på TV 2 kl. 20.00, hvor Jacob og Camilla igen bevæger sig ud på dansegulvet.
LÆS OGSÅ: IKKE HØRT PÅ TV: Derfor skulle Max hjem