Gustav er knust: Single igen
I går aftes blev Gustav atter single, og det har knust reality-stjernen.
En ulykke kommer sjældent alene, det har Gustav Salinas, som forleden tabte i retten til forlaget Zetland, måttet sande. I går offentliggjorde han på facebook, at han er blevet single igen.
- Jeg har aldrig nogensinde råbt så højt og samtidig været så overdrevet ked af det. Mine tårer har og strømmer stadig ned af mine kinder. Det er kommet som et kæmpe chok, at jeg i aften er blevet single igen. Det gør så ondt, at det ikke kan beskrives. Det er sjældent, at en ulykke kommer alene, som man siger, skrev han og fortsatte:
LÆS OGSÅ: Gustav er stjerneforelsket: Her er min mand
- Jeg har gjort, hvad jeg kunne, og hvad der stod i min magt for at være den bedste kæreste. Af respekt for den smukke tid, som vi har haft sammen (og den tid vil jeg aldrig glemme), vil jeg ikke komme yderligere ind på bruddet. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke er dybt knust, for det er jeg virkelig. Jeg har langt fra lyst at spille hård, for jeg er virkelig virkelig ked af det lige nu, lød det fra realitystjernen.
25-årige Gustav har ellers været sprudlende lykkelig i de seneste måneder, hvor han har dannet par med den et år yngre Isak Kall Jespersen, der studerer psykologi ved Københavns Universitet. De mødte hinanden, da Gustav skulle træne Isak, og de faldt pladask for hinanden. I sidste måned stod de frem til Mai Manniches fødselsdag og fortalte, at de så småt var flyttet sammen og planlagde sommerferie sammen.
Men de planer er nu gået i stykker. Gustav slettede efterfølgende videoen, men han har i dag lavet nedenstående opdatering som forklaring.
LÆS OGSÅ: Gustav træner Anne Gadegaard til vildt vægttab
LÆS OGSÅ: Gustav trak medie i retten: Her er dommen
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.