(Foto: Peter Hauerbach)

Fie Laursen afslører: Her er min psykiaters dom

Efter en mentalt hård kamp, er Fie Laursen stille og roligt ved at være i form igen. Nu deler hun flere detaljer om sig selv.

Fie Laursen kan efterhånden prale af at have deltaget i flere realityprogrammer end de fleste. Hun har været med i hele seks forskellige programmer over de seneste fire år, så Fie har været en travl dame, der har været vant til at være omgivet af rigtig mange andre mennesker.

Nu fortæller Fie dog, at hun egentlig ikke er særlig glad for at være sammen med andre mennesker. I en story på Instagram afslører hun nemlig, at hun virkelig har brug for at være alene, blive i nattøjet hele dagen og slappe af efter to dage, hvor hun har været social:

- Det er pænt, fucking meget for sådan en som mig, indleder Fie sin story.

LÆS OGSÅ: CHOK: Fie Laursen indlagt igen

- Jeg er bare rigtig dårlig til at være social i mange dage i træk, og jeg har altid undret mig over, hvad der er galt med mig. Men nu har min psykiater fortalt mig, at jeg er introvert. Det er et nyt ord, jeg har lært i dag, uddyber Fie.

Der er en grund til, at jeg bliver castet til det shit

Fie Laursen har i løbet af det sidste halve år været igennem en personlig krise, og i sommers var den tæt på at koste hende livet. Det hele blev for meget for hende, og hun besluttede sig for at tage sit eget liv. Det lykkedes heldigvis ikke, og efterfølgende blev hun indlagt og fik stillet diagnoserne borderline og PTSD.

Fie har tidligere været meget åben om, at hendes offentlige person ikke stemmer overens med 'private' Fie, og hun har blandt andet indrømmet, at hun har skrevet mange uærlige blogindlæg tidligere.

LÆS OGSÅ: Efter skilsmisse med ‘Paradise’-babe: Nu er hun kæreste med en mand

Ifølge Fies psykiater er Fie introvert, og det betyder, at hun får energi af at være alene og har brug for at koble helt fra, når hun har været på i lang tid.

- Nu er der sikkert mange af jer, der tænker over, hvorfor jeg ikke kendte til ordet introvert, uddyber Fie i sin story.

- Men altså, jeg har lavet reality i flere år, og der er jo en grund til, at man bliver castet til det shit, griner hun.

Om Fies erkendelse af at være introvert får nogen indflydelse på hendes kommede deltagelse i realityprogrammer, kan kun tiden vise. Hun har ikke vist sig på tv-skærmen, siden hun fik sine diagnoser.

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Kongerne’-Kia eftersøgt af politiet

LÆS OGSÅ: Fie Laursen overrasker: Flytter fra Danmark