Farrah Abraham tvinger kærester til at underskrive vild kontrakt: Jeg er for berømt
Farrah Abraham tvinger sine dates til at underskrive en kontrakt på, at de ikke må tale med pressen eller være venner med journalister.
Farrah Abraham har været et kendt ansigt i de seneste ti år. I 2009 dukkede hun op i MTV-serien '16 and Pregnant', og hun blev siden en del af fortsættelsen 'Teen Mom'. Den realityserie er hun siden blevet fyret for, men hun har alligevel fået etableret sig som et kendt ansigt - primært på grund af en lang række skandaler og to pornofilm.
Hendes status som kendt gør det svært for hende at finde kærligheden, og hun har været tvunget til at tage et noget utraditionelt middel i brug for at sikre sig, at mændene ikke udnytter hende. Det fortæller hun i et interview med US Weekly.
SE KLIPPET: Her bliver Farrah fyret fra ‘Teen Mom’
- Jeg har ikke brug for nogen, der dater mig, fordi jeg er kendt og berømt. Jeg tager det meget seriøst, siger hun og fortsætter:
- Jeg ved, hvad jeg leder efter i forhold til personlighed, opførsel og menneske opførsel. Jeg tager ikke længere chancer. Alle underskriver en fortrolighedserklæring. De må ikke ringe til pressen eller andre, og de må ikke være venner med journalister. Det tager jeg meget seriøst.
Hun fortæller, at de mænd, hun nu dater, ikke har problemer med at underskrive kontrakten. De er ifølge hende sportsstjerner og atleter, og de inviterer pornostjernen med rundt i hele verden.
- Jeg har været på vidunderlige dates rundt på hele kloden, og imens er Sophia (den unge mors tiårige datter, red) enten på ferie med venner eller er hos sine bedsteforældre. Det har været luksus med nogle virkelig gode dates, siger Farrah Abraham til mediet.
LÆS OGSÅ: SAY WHAT! Ung mor springer ud som sexterapeut