DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Wafande skred fra optagelserne

Musikeren Wafande fik i den grad lavet rav i den i 'Over Atlanten'. Nu kan HER&NU afsløre, at Wafande endda skred fra programmets afskedsmiddag, hvilket betød, det ikke kunne vises på tv alligevel.

Den flinke fyr med det gode humør, som seerne kender fra 'Voice Junior', lod Wafande blive hjemme, da han sammen med fem andre kendte gik ombord på båden i 'Over Atlanten'. Og den bizarre opførsel fortsatte da han næsten tre uger senere kom i land i Caribien.

LÆS OGSÅ: ADVARSEL! Blodige billeder: Rikke Gøransson på akutmodtagelsen

Fortryder programmet

Allerede kort tid efter afgangen fra Lanzerote stod det klart for den 37-årige musiker, at han havde fortrudt rejseprogrammet.

- Fuck fællesskabet, jeg hader kollektiv, lød det bramfrit fra Wafande til stor irritation for blandt andre kokken Jesper Vollmer, der hårdt plaget af søsyge forsøgte at holde sammen på sine rationerede forsyninger.

Wafande var bestemt ikke begejstret for at deltage i 'Over Atlanten' (Foto: Discovery)

LÆS OGSÅ: Provokeret Wafande: Hun har det for nemt

Noget der blev vanskeliggjort af især Wafandes improviserede madlavning.

- Der går legebarn i den. Han stikker en kæp i hjulet for at se, om det skaber ballade. Det kan han godt lide, tror jeg, fortalte Vollmer, 45, der sammen med diamanthandler Katerina Pitzner, tv- og radiovært Anders Lund Madsen, kunstner Kristian von Hornsleth, og YouTuber Julia Sofia Aastrup deltog i den 18 dage lange rejse.

Kristian von Hornsleth, Julia Sofia Aastrup, Anders Lund Madsen, Wafande, Jesper Vollmer og Katerina Pitzner i 'Over Atlanten' sæson 2 (Foto: Discovery)

LÆS OGSÅ: Wafande i modvind: Gnidninger mellem kendisser, der sejlede ‘Over Atlanten’

Forsøgte at komme tidligere hjem

Som HER&NU tidligere har afsløret, kom han og Wafande på tværs, fordi musikeren mente, at Vollmer, der var skibets kok, bestemte for meget over maden. Her blev Wafande flankeret af Katerina Pitzner, 50, der de fleste dage virkede lige så irriteret over at være ombord på båden som ham.

De to tilbragte så meget tid sammen i de store sækkestole på dækket, at flere troede at de havde en romance. Det var dog ikke tilfældet.

Katerina og Wafande fandt i den grad hinanden i 'Over Atlanten' sæson 2 (Foto: Discovery)

LÆS OGSÅ: Wafande om Katerina Pitzner: Hun har stjålet mit hjerte

Da båden ankom til Caribien en dag tidligere end planlagt, forsøgte makkerparret også at leje en båd eller en helikopter for at komme i land. Det lykkedes dog ikke. De måtte pænt vente på at kaptajnen Jesper Bank lagde til i havnen i Saint Martin, der var rejsens mål.

- Jeg har lært nogle fede mennesker at kende. Nogle skal jeg se hele tiden igen og andre skal jeg aldrig se mere. Sådan er det jo at hoppe på en båd med 15 fremmede mennesker, meldte Wafande, inden han endelig kunne komme i land.

- Fuck this boat, lød det inden han hånd i hånd med Katerina Pitzner ned ad bådebroen og væk fra de andre.

Særligt kokken Jesper Vollmer havde nogle intense gnidninger med Wafande undervejs i den 18 dage lange sejltur (Foto: Anthon Unger)

LÆS OGSÅ: Hornsleth træt af Wafandes opførsel: Det er irriterende at høre på

Fik aflyst afskedsmiddag

Wafande og Katerina dukkede dog op til nogle optagelser samme aften på stranden. Her var det meningen, at der skulle spises en afskedsmiddag og tales ud om turen og ikke mindst de mange problemer, der havde været ombord.

Men efter ganske kort tid rejste Wafande sig ifølge HER&NU's oplysninger fra bordet og skred fra optagelserne. Hans forklaring var angiveligt, at han følte, at han havde opfyldt sine kontraktlige forpligtelser og derfor ikke behøvede at medvirke. Fordi optagelserne derfor ikke kunne hænge sammen, blev middagen derfor heller ikke vist på tv.

Wafandes manager har meddelt HER&NU, at de ikke har nogen kommentarer.

LÆS OGSÅ: Janni Ree åbner op: Sådan bliver det, når Karsten er væk

LÆS OGSÅ: Her er alle detaljer: Sådan faldt Camilla og Daniel pladask for hinanden