Foto: Janus Nielsen

Derfor kommer kommunen igen hos Princess Natascha

Siden februar har kommunen ikke været hos Princess Natascha, men nu begynder de igen at komme.

Det var en lykkelig Princess Natascha, der i februar måned kunne fortælle, at kommunen efter en fem år lang kamp endelig havde sluppet sit tag i hende, og kontakten var neddroslet til fire timers familierådgivning om måneden.  Siden da har kontakten mellem den unge mor og kommunens familierådgiver berammet sig til et telefonisk møde af en times varighed hver uge.

Men der er sket meget for Princess Natascha, som til januar venter sit tredje barn og netop er flyttet fra sin far, i de seneste måneder, og nu skal kommunen igen til at have sin gang hos den unge mor.

- Hvordan mig og min familiekonsulent vælger at bruge tiden er 100 procent op til mig og min familiekonsulent. De sidste fem måneder har vi kørt det sådan, at hun blot ringer en time hver fredag, dette er pt sat på pause, da jeg selv har valgt, at vi skal prøve, hvordan det fungerer med, at hun kommer her to timer hjem til os om måneden, skriver Princess Natascha på sin blog og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Trist ung mor Vores drømme er knust

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, hvordan det gik til, da sønnen Novah kom til verden:

LÆS OGSÅ: Princess Natascha raser mod Jim Lyngvild: Hold din kæft!

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltagere taler ud om stofmisbrug

- Jeg synes personligt, det fungerede ret godt med telefonsamtalerne, men det var begrænset, hvilken sparring og hjælp jeg kunne få ud af det, og så er det altså hyggeligere at kunne se folk i øjnene, når man snakker sammen, og jeg glæder mig faktisk til, hun skal komme hjem til mig igen.

Vi giver hinanden sparring om opdragelse

Princess er rigtig godt tilfreds med den hjælp, hun får af kommunen, og hun mener tilsyneladende, at Odense Kommune kunne lære en del af Guldborgsund Kommune.

- Det er virkelig denne her “hjælp”, jeg har eftersøgt, siden jeg i Odense var indskrevet i ATA (alternativ til anbringelse, red.), for det virker ikke som decideret overvågning. Vi snakker sammen og giver hinanden sparring omkring opdragelse og værdier omkring børnene, og det er ikke på den der belærende, dømmende måde, men jeg bliver hørt, forstået og accepteret i mine værdier og mine tanker, skriver Princess Natascha på bloggen.

LÆS OGSÅ: ‘Big Brother’-deltager i retten: Tiltalt for at tæve datteren i årevis

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Linse optager nyt program

Det giver hende mere lyst til at samarbejde og lytte til sin familierådgiver, og hun synes selv, at deres samarbejde er godt. Derfor er det også planen, at det skal fortsætte, når Princess Natascha føder sit tredje barn til januar.

-  De har ingen planer om at sætte det op i timer, da de synes, det kører super godt i min familie, og de vurderer ikke, der er en bekymring i min familie på nuværende tidspunkt, men de vil gerne lige kigge lidt med på sidelinjen på grund af den start, jeg fik i Odense kommune. Så alt i alt er jeg virkelig glad og lettet over, at de endelig har indset, at jeg ikke behøver hjælp så meget. Jeg er en god mor, når jeg får plads under mine vinger, og jeg får troen på, jeg godt kan, slutter hun på bloggen.

LÆS OGSÅ: Hjemmegående ung mor afslører: Dét får jeg fra kommunen