Derfor fik Lisbet Dahl hund igen: Deler med Lise Nørgaard
104-årige Lise Nørgaard nyder at få besøg af den lille hvalp på plejehjemmet.
For to år siden måtte Lisbet Dahl desværre aflive sin elskede Broholmer, fordi den 50 kilo tunge hund begyndte at gå til angreb på andre hunde.
På et tidspunkt gik det så galt, at det gik ud over Lisbet selv. Hunden rev sig nemlig løs på gaden efter at have fået færten af en anden hund, og revydronningen blev derved revet omkuld med en ordentlig flænge i panden og en tur på hospitalet til følge.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Irina Olsen tager stilling til krigen i Ukraine...
– Det var chokerende, men der var ingen vej udenom en aflivning. Det er ikke til at sige, hvad der pludselig førte til hendes opførsel. Sådan havde hun aldrig været før, siger Lisbet, der ikke siden den oplevelse har haft hund.
Men hun kom på andre tanker, da hendes gode bekendte, den 104-årige Lise Nørgaard, for nylig stillede op til interview med Cecilie Frøkjær.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy afslører hemmeligheden bag kæmpe vægttab
'Matador'-forfatteren fortalte her, at hun var i sorg over ikke længere at have sin franske bulldog, fordi hun var blevet ”dømt” for gammel til at være hundeejer.
Og det rørte Lisbet, for hun ville i hvert fald ikke sidde og græde over ikke at have hund længere.
Så for nylig fik hun en ni uger gammel hundehvalp af racen mops, der er blevet opkaldt efter den for længst afdøde skuespiller, Ole Monty.
LÆS OGSÅ: Silas Holst afslører vildt vægttab: 14 kilo på 10 uger
– Og nu har jeg vist 'Monty' til Lise (Nørgaard, red.). Han minder meget om den franske bulldog, Lise måtte skille sig af med, og hun syntes, han var så bedårende, fortæller Lisbet Dahl, der jævnligt aflægger Lise Nørgaard besøg på plejehjemmet Else Marie i Humlebæk, hvor hun kan tage den lille vovse op i skødet og klappe den.