'De unge mødre'-Sasja: Har fundet kærligheden
Den unge mors forhold er ganske nyt, men Sasja har kendt sin nye fyr i mange år.
Den unge mor Sasja Vistisen har fundet kærligheden. Men faktisk er bekendtskabet ikke helt nyt.
- Vi har gået i samme børnehave, så vi har altid været venner på Facebook og har skrevet sammen en gang i mellem. Vi har faktisk kendt hinanden mange år, og så aftalte vi for tre ugers tid siden at ses, og så har vi bare været sammen siden, fortæller den unge mor til Realityportalen.dk og tilføjer:
- Det er gået ret stærkt det hele, men det er, som om det bare er meningen, vi skal være sammen.
LÆS OGSÅ: Hannah Melissa: Nu kan vi mærke babyen
Udelukker ikke at flytte sammen
Sasja er mor til Annalia, og derfor er det vigtigt for Sasja, at datteren kan lide hendes nye fyr - og omvendt.
- Han er helt cool med Annalia og accepterer, at hun er førsteprioritet. Han er SÅ god ved hende, og det virker bare helt naturligt for ham. Ham og Annalia er virkelig gode sammen, og Annalia er ligeså glad for ham, som jeg er, siger Sasja.
Den unge mor håber, at de en gang i fremtiden skal flytte sammen.
- Vi er ikke nået så langt i vores planer endnu, men det er i hvert fald ikke udelukket fra min side af.
Sasja er i gang med at færdiggøre sin 10. klasse, og bagefter overvejer hun at starte på sosu-uddannelsen. Hendes 19-årige kæreste arbejder for tiden, men om to år vil han søge ind til Falck.
Se 'De unge mødre' på Kanal 4 hver tirsdag kl. 20.00.
LÆS OGSÅ: Ung mor sælger brudekjolen
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.