'De unge mødre'-Sabrina kommenterer på islam-rygter
Den unge mor er ifølge rygter ved at konvertere til islam. Nu tager hun selv bladet fra munden.
Sabrina Håkonsson fra 'De unge mødre' er ved at konvertere til islam. Eller, sådan lyder rygterne i hvert fald rundt omkring på internettet. Men man skal ikke tro på alt, hvad man læser, slår den unge mor fast.
Rygterne startede, da den unge mor på Instagram begyndte at dele billeder af sig selv iført tørklæde og spurgte ind til konverterede muslimer på Facebook Men ifølge hende selv betyder det altså ikke, at hun er ved at konvertere til islam.
- Det er jeg ikke. Der er forskel på at konvertere og på at have tørklæde på en enkelt gang. Jeg går udelukkende med muslimer, så jeg interesser mig for dem. Der er intet stort i det, men det har intet med at konvertere at gøre, slår 'De unge mødre'-deltageren fast over for Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Endnu en deltager stopper i ‘De unge mødre’
"Islam er inspirerende"
Sabrina har dog intet ondt at sige om muslimer - hverken udlændinge eller danskere, der har valgt at konvertere til islam - selv om nogle mennesker har et negativt syn på religionen.
- Jeg synes, at islam er inspirerende på mange måder. Men nu det er også, fordi jeg udelukkende går med muslimer, så jeg ser det på en anden måde, end mange folk gør. Jeg har intet ondt at sige om muslimer, så længe de opføre sig ordenligt, slår hun fast.
Og netop fordi hendes omgangskreds indeholder mange muslimer, og fordi hun tidligere har været kærester med en muslim, er hun nysgerrig for at høre fra folk, der har konverteret til islam. Derfor skrev hun i en gruppe på Facebook for at høre mere omkring det.
- Jeg synes, det er spændende at høre om, fordi man selv kommer fra et land, der er meget frit. Og når man er meget sammen med muslimer, så interesserer man sig for at høre om de ting. Og så synes jeg bare, at det er spændende at høre, hvorfor danske piger og kvinder har konverteret eller vil konvertere, siger hun og slår fast, at hun ikke går med planer om selv at blive muslim.
LÆS OGSÅ: Ung mor jubler: Jeg har fået en kæreste
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.