Nadia-Shila. (Foto: Janus Nielsen)

'De unge mødre'-deltagere kræves fængslet: Her er alle anklagerne

21-årige Nadia Shila og hendes mor, Heidi, skulle i morgen tidlig have været for retten - tiltalt for blandt andet bedrageri.

Nadia Shila Petersen og hendes mor, Heidi Pedersen, 46, fra 'De unge mødre' skulle onsdag den 1. marts klokken 09:30 være mødt op i retten i Næstved. Her skulle de nemlig stå anklaget for en lang række tilfælde af bedrageri, databedrageri og dokumentfalsk. Det viser anklageskriftet, som Realityportalen.dk er i besiddelse af.

Som Realityportalen.dk tidligere har beskrevet, så befinder de to sig - sammen med Nadia Shilas søn, Kyle - sig dog i USA i disse dage, hvor de flygtede hen tilbage i august sidste år. Derfor har anklagemyndigheden ihærdigt forsøgt at få kontakt til de to, men da de angiveligt lever på gaden, har det endnu ikke været muligt.

Derfor har man også i første omgang valgt at aflyse onsdagens retsmøde samt retsmødet den 13. marts, mens man har valgt at fastholde retsmødet den 20. i samme måned. Det bekræfter anklager i sagen, Mia Østergaard, der også indrømmer, at man har en formodning om, hvor de opholder sig.

- Vi har endnu ikke haft fat i de tiltalte, og derfor kan jeg ikke sige meget om den sag. Vi har en formodning om, at de opholder sig i Californien, ja. Men jeg vil ikke sige så meget mere, siger hun til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Er taget til USA for at blive

Forsøg på svindel for en kvart million

Anklageskriftet viser, at Nadia Shila er tiltalt for 23 tilfælde af databedrageri efter straffelovens §279a, 15 tilfælde af bedrageri efter straffelovens §279 samt 6 tilfælde af dokumentfalsk efter straffelovens §171.

Derudover er otte anklager mod Nadia Shila påtaleopgivet i medfør af retsplejeloven §721, stk. 1 nummer 2, hvor der står: "Påtale i en sag kan helt eller delvis opgives i tilfælde, hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig".

Nadia Shilas mor, Heidi Pedersen, er tiltalt i mindst 20 tilfælde for bedrageri efter straffelovens §279, mens de begge to desuden står tiltalt for 8 tilfælde af bedrageri efter straffelovens §279.

Ifølge anklageskriftet har Nadia Shila angiveligt forsøgt at svindle sig til minimum 194.805,79 ved at sælge ting, som hun ikke har været i besiddelse af eller ved at optage lån i andres navne. De fleste gange er det dog ikke lykkedes, men ifølge anklageskriftet har hun succesfuldt anskaffet sig minimum 96.064,79 over en længere periode.

Heidi har ifølge anklageskriftet angiveligt anskaffet sig minimum 16.935 kroner på ulovlig vis, mens de tilsammen står tiltalt for at have anskaffet sig minimum 25.087 kroner. Alt i alt løber beløbet op i godt en kvart million.

Anklageskriftet viser, at Nadia Shila og Heidi angiveligt fortsatte svindlen fra USA, og at politiet den 30. september 2016 beslaglagde 7955 kroner fra 'De unge mødre'-deltagerens konto.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila bryder tavsheden efter bedrageri-anklager

Udlejede lejlighed - som de var smidt ud af

De fleste af sagerne omhandler salg af iPhones, klapvogne og andet, som de to ikke har haft intentioner om at sende til køberne, mens Nadia Shila desuden er tiltalt for at have oprettet lån - og forsøgt at oprette endnu flere - ved brug af andre personers NemID og andre personoplysninger.

I mindst to tilfælde har Nadia Shila og Heidi ifølge anklageskriftet udlejet deres lejlighed i Korsør og modtaget indskud og husleje, selv om de ikke selv havde betalt husleje i flere måneder og derfor allerede var blevet smidt ud af lejligheden

Derudover står Nadia Shila blandt andet tiltalt for databedrageri, efter hun den 21. oktober 2015 brugte en anden persons NemID og andre personoplysninger til at oprette et abonnement på Livretter og Frugt hos Aarstiderne.

LÆS OGSÅ: Ung mor efter politianmeldelse: Jeg har det ad helvedes til

Realityportalen.dk har gennem forsvarsadvokaterne forsøgt at få oplyst, hvordan Nadia Shila og hendes mor stiller sig over for anklagerne, og om de er bevidste med sagen. Det ønsker Susan Jørgensen, der ifølge Realityportalens oplysninger repræsenterer Heidi, og Hans Mogensen, der repræsenterer Nadia Shila, dog ikke at svare på.

- Jeg har ingen kommentarer, og på grund af min tavshedspligt vil jeg heller ikke bekræfte, at jeg repræsenterer den pågældende person, siger Susan Jørgensen.

- Det er rigtigt, at jeg repræsenterer en klient, der i øjeblikket opholder sig i USA. Men jeg ønsker ikke at sige noget om hende eller sagen på nuværende tidspunkt, lyder det fra Hans Mogensen.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila har fået job som stripper

Gamle anklager

Allerede tilbage i oktober 2015 kom de første offentlige anklager mod Nadia Shila. Her stod Peter Kjemtrup frem og fortalte, at hans søn havde købt en telefon af 'De unge mødre'-deltageren, som hun dog aldrig sendte til ham.

Det medførte en politianmeldelse, og Peters anmeldelse er en af de mange, der er med i anklageskriftet. Det bekræftede han selv over for Realityportalen.dk, da vi talte med ham om sagen tilbage i midten af december 2016.

- Det vigtigste for os er, at hun bliver dømt. Der er nok kun et spinkelt håb om, at vi får pengene tilbage, men vi gør selvfølgelig et krav på det. Vi har valgt at få et erstatningskrav på mobilen, og vi må så håbe, at der er noget at komme efter, fortalte han.

Peter Kjemtrup er ikke bange for, at sagen aldrig bliver til noget, fordi Nadia Shila og Heidi er flyttet til USA.

- Det får ingen betydning for sagen, at hun er flyttet til USA. Hun kan jo bare kaldes hjem eller have en forsvarer her. Fakta er jo svært at løbe fra, selv om det er til USA, slår han fast.

Realityportalen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Nadia Shila Petersen og Heidi Pedersen, men det har endnu ikke været muligt.

LÆS GOSÅ: Afsløring: Nadia Shila trækker sig fra 'De unge mødre'

Det er de tiltalt for:

Anklageskriftet viser, at anklagemyndigheden kræver de tiltalte fængslet, mens der også skal betales erstatning. Der står intet om, hvor lang en fængselsstraf, man går efter, men herunder kan du se, hvad de to er tiltalt for, og hvordan strafferammen er.

- §279 (1 år og 6 måneder): For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

- §279a (1 år og 6 måneder): For databedrageri straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at påvirke resultatet af sådan databehandling.

- § 171 (bøde eller fængsel i to år - seks år ved særlig grov karakter eller mange forhold) Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.

Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder som bestemt til at tjene som bevis.

Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne.

Nadia Shila har flere gange fortalt i 'De unge mødre', at hun kæmper med angst. Det kan du høre meget mere om herunder:

LÆS OGSÅ: Ung mor har fundet kærligheden i USA

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.