Lige siden 'Matador' blev vist første gang, har der været undren over, at Poul Bundgaard ikke medvirkede i den elskede tv-serie. For skuespilleren, der døde som 75-årig i 1998, var ligesom sine 'Olsen Banden'-kolleger Ove Sprogøe og Morten Grunwald fast inventar i mange af instruktøren Erik Ballings produktioner.
I Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensens nye bog om 'Matador' bliver mysteriet dog opklaret.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy har mistet sin far
Det har tidligere været fremme, at Bundgaard blev tilbudt en rolle, men takkede nej. Et par dage efter premieren i november 1978 skrev Ekstra Bladet, at han havde afvist den gennemgående rolle som ”byens landsretssagfører”.
- Han er træt af at spille onde mænd. Nu vil han gerne have hjertevarme roller, og for øvrigt er hans arbejdspres så stort, at han også af den grund måtte sige nej, stod der i avisen.
LÆS OGSÅ: Annemette Voss i krise: Det er ubærligt
Blev tilbudt rollen som 'Fede'
Men ifølge bogen, der udkommer i dag, drejede det sig dog om rollen som den hemmelige Møhge-søn, maleren Frede 'Fede' Hansen. Det fortæller hans søn, Peter Bundgaard.
- Han fortalte mig engang, at han blev tilbudt rollen som Fede, og det var han faktisk lidt ked af. Han sagde nej, fordi han endnu engang skulle spille én, der var tyk og spiste wienerbrød, og på det tidspunkt havde han lyst til at prøve nogle anderledes og mere alvorlige roller, siger Peter Bundgaard i 'Matador'.
LÆS OGSÅ: Derfor er Philine bedre stillet end Bendtner, hvis pengene slipper op
Sønnen mener dog, at hans far senere fortrød sin beslutning.
- Mon ikke han i sit stille sind havde håbet, han ville blive tilbudt en anden rolle af Erik Balling? Det gætter jeg på. I årene efter tror jeg så til gengæld, hvis jeg kender min far ret, at han var ked af ikke at have været med, fordi serien blev så stor en succes og blev vist så ofte.
Han var træt af at spille tyk mand, så derfor sagde Bundgaard nej til rollen som 'Fede'. Den gik i stedet til Benny Hansen (Foto: DR)
LÆS OGSÅ: Christian Kjær og konen: Vi flytter aldrig hjem
LÆS OGSÅ: Prins Nikolai i baren: Trøstebajer