AFSLØRING: To nye løvinder i 'Løvens hule'
To nye investorer sætter sig i stolene, når 'Løvens hule' næste år får premiere.
Når DR blænder op for endnu en sæson af 'Løvens hule' til næste år, bliver det med to nye løvinder ombord på investeringsskibet.
LÆS OGSÅ: 'Løvens Hule'-investor bliver tv-vært
Artiklen fortsætter under videoen.
Både Jan Lehrmann og Mia Wagner har valgt at stoppe efter sidste sæson, og med et farvel fra de to garvede løver, har DR været på udkig efter masser af investeringserfaring til hulen fra det danske erhvervsliv.
SE VIDEOEN: Jesper Buch giver 'Løvens Hule'-fan huen på
De to nye løvinder
Louise Herping bringer sin tech-erfaring ind i Løvens hule med sin baggrund som bl.a. medstifter af CLIO, som er landets største platform med digitale læringsmidler til folkeskolen. CLIO blev solgt til Bonnier i 2018. Louise Herping har siden investeret i flere tech-virksomheder, men bruger også tid på bestyrelsesarbejde og mentoring.
LÆS OGSÅ: 'Løvens Hule'-investor i babylykke
Anne Stampe har en baggrund som driftsdirektør i Freeway, inden hun i 2020 stiftede virksomheden Nordic Female Founders sammen med Mia Wagner, hvor de bl.a. investerer i øget diversitet i dansk iværksætteri. Igennem virksomheden har Anne Stampe andele i mere end 10 virksomheder, der opererer både i Danmark og udlandet.
Begge løvinder har allerede taget hul på deres nye arbejde, da sæson netop nu bliver optaget.
Den nye sæson får premiere i 2023 på DR1 og DRTV.
LÆS OGSÅ: Fie Laursens nye look: Har fjernet alt filler