‘Nybyggerne’-forældre i mareridt: Sønnen hasteindlagt

'Nybyggerne'-parret fik sig tirsdag en kæmpe forskrækkelse.

Parret fra det gule hus Malene og Christian oplevede i ugen enhver forældres mareridt, da deres 11 årige dreng Nimbus fik hældt kogende vand ud over sig selv, så både ambulance og lægebil hastede til familiens adresse.

Artiklen fortsætter under videoen af Caroline og Reece fra 'Nybyggerne'.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par har solgt huset: Fik vildt håndværkertilbud 

- Det var rigtig voldsomt. Jeg har aldrig hørt et barn skrige så meget, og han var i så voldsom smerte og så ulykkelig, og jeg følte bare ikke, vi kunne hjælpe. Hvis vi kunne, ville vi tage den smerte fra ham. Når det er ens børn, bliver man jo virkelig ramt. Han var så dårlig og besvimede af smerte, fortæller Malene til HER&NU og Realityportalen.

LÆS OGSÅ: UPS: Thomas Blachman taler over sig

Nimbus blev kørt til Odense Universitetshospital (OUH), hvor de behandlede hans brandskader.

- Han er blevet forbundet med noget specielt bandage, som sørger for, at han heler godt op, og det tager også smerterne. Vi skal til tjek på OUH på fredag for at se, hvordan det heler op. Umiddelbart skulle han hele godt op, og med tiden bliver det pænt, fordi han fik den rigtige behandling med vand få sekunder efter, han blev brændt, fortæller Malene.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Så forelsket er Robert Hansen

Nimbus havde som mange andre børn den dejlig første skoledag i mandags, men glæden holdt kort.

- Lige nu skal han blive hjemme fra skole, og så har vi aftalt at snakke det igennem, alt det han har lyst til, og hvis han ikke selv snakker om det, sørger vi for at snakke om det, fortæller Malene, der er meget opmærksom på ikke at få skabt et traume.

- Han synes, det var voldsomt, at de skulle skrubbe ham på brandsåret, og han nævner meget, at de ikke stoppede, når han bad om det. Så vi gør meget ud af at forklare, at de ikke gjorde det for at være dumme ved ham, men kun for at hjælpe ham, og de ville skynde sig, så det ikke skulle blive ved med at gøre ondt. Det er så vigtigt for os, at han ikke fremadrettet skal blive bange for at komme på hospitalet, og at han ved, de er der for at hjælpe os. Vi fik simpelthen de sødeste ambulancereddere, læger og sygeplejersker, som sørgede for, at vi alle var ok hele tiden, fortæller Malene.

LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-babe viser ny kærlighed frem

Ifølge Malene er sønnen hjemme igen og i bedring.

- Han er begyndt at smile igen, fortæller Malene glad.

LÆS OGSÅ: CHOK: Lenny Pihl anholdt