Nukâka & Silas: En katastrofe, hvis vi vandt!

Danseparret er fuldt ud tilfreds med deres finaleplads, og de ville ikke have haft aftenens udfald anderledes.

Denne lørdag aften løb skuespiller Merete Mærkedahl og danser Thomas Evers Poulsen med 'Vild med dans'-trofæet og kan kalde sig vindere af 'Vild med dans' 2020.

I deres kølvand efterlod de dermed skuespiller Albert Rosin Harson og danser Jenna Bagge, der fik en andenplads, og skuespiller Nukâka Coster-Waldau med danser Silas Holst på en tredjeplads.

Merete og Thomas vandt 'Vild med dans' 2020

Merete Mærkedahl & Thomas Evers Poulsen vinder 'Vild med dans' 2020 (Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix)

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-Jenna: Albert har mødt hele familien

De helt rigtige vindere

Nukâka og Silas er dog bestemt ikke skuffede over aftenens resultat.

- Vi er glade og lettede og stolte - og trætte og sultne, griner Nukâka til Realityportalen efter finalen.

Silas og Nukâka høstede roser fra dommerbordet for deres første dans, en forbedret vals

Nukâka & Silas i en forbedret vals i 'Vild med dans'-finalen (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix/pool)

LÆS OGSÅ: Silas Holst svarer på skarp kritik

Faktisk heppede både Nukâka og Silas selv på, at det blev Merete og Thomas, der ville vinde dette års 'Vild med dans'.

- Det var de helt rigtige vindere, der vandt det her! Med al ære og respekt for vores egne evner, så havde det været en katastrofe, hvis vi havde vundet! Jeg ville have følt, at vi havde snydt folk, hvis vi havde vundet, fortæller Silas med et glimt i øjet.

- Merete og Thomas danser bare bedre, end alle vi andre par har gjort hele året. De har ligget stabilt lige fra uge et af. Jeg havde følt mig helt forkert, hvis vi havde vundet over dem i dag, uddyber han.

Nukâka og Silas var meget rørte over, at Jens Werner anerkendte dem for deres freestyle og dens budskab om at være sig selv

Nukaka & Silas i deres freestyle-dans til 'Vild med dans'-finalen (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix/pool)

LÆS OGSÅ: Silas Holst deler helt særlig oplevelse: "Er du på røven?"

Klassens uartige drenge

Både Silas og Nukâka følte, at de fik leveret deres budskab om, at man ikke skal være bange for at stikke ud, og for dem var det faktisk det vigtigste.

- Vi har måske været lidt "klassens uartige drenge" en gang imellem, og for mig er det lige så vigtigt at få ud! Og tænk, at man får lov til at komme helt til finalen på at være det, det synes jeg er en kæmpe sejr, slutter Silas.

Han havde derfor heller ikke spor imod at se sin dansepartner fra sidste år, Jakob Fauerby, overrække trofæet - og dermed titlen som regerende 'Vild med dans'-vindere - videre til Merete og Thomas.

Jakob Fauerby vandt 'Vild med dans' 2019 sammen med Silas Holst, og har nu givet æren videre

Sidste års vinder, Jakob Fauerby, overrækker 'Vild med dans'-trofæerne til Merete Mærkedahl & Thomas Evers Poulsen, der vinder 'Vild med dans' 2020 (Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix)

LÆS OGSÅ: Remee overvejede 'Vild med dans': Derfor blev det ikke til noget

LÆS OGSÅ: Geggo taler ud: Vi holder ikke jul hos min mor