Nu kan du streame ny sæson af 'Modern Family'

De første ni sæsoner af serien er nu tilgængelige på Netflix.

Hvis du er en af de mange danskere, der følger med i 'Modern Family' på Netflix, så er der gode nyheder til dig. Streamingtjenensten har nemlig gjort endnu en sæson tilgængelig, så det nu er muligt at streame de første ni sæsoner af den populære komedieserie.

'Modern Family' følger livet hos Dunphy/Pritchett-familien og den skøre hverdag, og det bliver ikke mindre skørt i den niende sæson. I slutningen af sæson otte blev Manny og Luke færdige med high school, og de to unge drenge er klar til næste skridt i livet. Alex kæmper stadig for at klare hverdagen på college og livet ved siden af, mens Haley forsøger at finde ud af, hvad hun egentlig vil med sit liv.

LÆS OGSÅ: Nu er der fantastiske nyheder til alle ‘Modern Family’-fans

LÆS OGSÅ: Dansk realitydeltager afbryder forlovelsen: Jeg er knust

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se nogle af de problemer som Remee og Mathilde har som familie.

LÆS OGSÅ. ‘Modern Family’-duo klar med ny komedieserie

LÆS OGSÅ: Manipulation og vanvittige dramaer: Kom med bag kameraet på vildt datingprogram

Phil og Claire har svært ved at acceptere, at deres børn efterhånden er store og selvstændige, og Jay og Gloria skal vænne sig til en helt ny hverdag, når Manny forlader dem for at tage til college. Cam og Mitchell roder sig som altid ud i problemer, og for dem byder sæsonen blandt andet på en brand og en mistet rekord.

Blandt gæstestjernerne i den niende sæson finder man blandt andet Coldplay-forsanger Chris Martin, 'Dawson's Creek'-stjernen James Van Der Beek, Fred Savage fra 'Mine glade 60'ere' og '30 Rock'-stjernen Jane Krakowski, mens også Adam DeVine, Nathan Fillion og Reid Ewing genoptager deres roller som Haleys tidligere kærester Andy, Rainer Shine og Dylan.

Den tiende sæson af 'Modern Family' løber i øjeblikket over de amerikanske tv-skærme, og det var længe forventet, at det ville blive den sidste sæson. Meget tyder dog på, at den prisvindende serie alligevel får en ekstra sæson. Det kan du læse mere om HER.

Du kan nu streame de første ni sæsoner af 'Modern Family' på Netflix.

LÆS OGSÅ: Forsidefrue indrømmer kæmpe bommert: Det var en ommer

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-stjerne får vild tatovering